Antallet af lønmodtagere arbejder sig støt opad

Antallet af lønmodtagere er steget støt siden 2013. Der er dog stadig et stykke til tidligere top, viser tal.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Antallet af lønmodtagere steg med 3600 i maj. Dermed kunne 2.692.800 personer notere sig, at der kom en lønseddel ind ad døren. Det er en stor stigning fra niveauet efter krisen, men stadig et stykke fra rekord.

Det skriver Danmarks Statistik i en ny opgørelse.

- I sektorgruppen "virksomheder og organisationer", der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 3700 personer fra april til maj, hvilket svarer til 0,2 procent.

- I offentlig forvaltning og service faldt antallet af lønmodtagere med 100 fra april til maj, skriver Danmarks Statistik.

1,9 millioner ansatte i det private 

Ved udgangen af maj var der 1,9 millioner ansatte i det private erhvervsliv og 0,8 millioner ansatte i det offentlige.

Med stigningen i maj er antallet af lønmodtagere steget med 151.500 siden april 2013, hvor antallet begyndte at stige igen efter et drøjt fald under finanskrisen.

- Dog er der 29.800 færre, end da lønmodtagerbeskæftigelsen toppede i marts 2008, skriver Danmarks Statistik. 

slagelse_kommune.jpg
Læs også
Opsving sender kommune til tops på liste over beskæftigelse
slagelse_kommune.jpg
Læs også
Opsving sender kommune til tops på liste over beskæftigelse

Det fald er ikke ramt bredt over sektorer, viser statistikken.

- Antallet af lønmodtagere i industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed er således faldet med 76.600 lønmodtagere, og antallet af lønmodtagere i bygge og anlæg er faldet med 20.600 lønmodtagere, skriver talknuserne.

Rekorden fra 2008 bliver nået 

Fredagens tal får økonomerne til at forvente, at rekorden fra 2008 bliver nået snart. Og at problemerne med mangel på arbejdskraft fra dengang vender tilbage.

- Over det seneste år er der skabt 44.618 nye arbejdspladser. Med andre ord kan vi forvente, at beskæftigelsen når det højeste niveau nogensinde om mindre end et år, hvis tempoet på jobskabelsen fortsætter.

- Beskæftigelsen sætter allerede rekord i mange sektorer. Det betyder også, at arbejdsmarkedet nu er meget stramt, og vi er nødt til at rette fokus mod at undgå, at arbejdsmarkedet overopheder, som tilfældet var i 2007-08, skriver eksempelvis cheføkonom hos Dansk Erhverv Steen Bocian. 

Gense indslaget: Storslagteriet Danish Crown i Ringsted udvider med 200 nye arbejdspladser.

Nyhedsoverblik