Antallet af bolighandler i Vest- og Sydsjælland stiger voldsomt

Der er optimisme på boligmarkedet. Og særligt i Vest- og Sydsjælland har de oplevet en voldsom stigning siden 2012.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er optimisme at spore på boligmarkedet. 

Det viser nye tal for Boligsiden.dk. For salget i første kvartal overgår sidste år med 12 procent - og det ligger endda over 50 procent højere i dag end for fem år siden. 

Men særligt Vest- og Sydsjælland har overgået sig selv. De har nemlig oplevet en stigning på næsten 90 procent i forhold til første kvartal i 2012. 

- Når priserne stiger i de store bye, begynder køberne at tænke kreativt og gå på kompromis med deres krav til beliggenhed, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør ved Boligsiden.dk ien pressemeddelelse.

Boligsiden.dk's tal viser, at der i første kvartal af 2017 er blevet solgt over 10.000 huse - det er første gang siden finanskrisen, at antallet af handler er femcifret i et års første kvartal. 

Tabellen viser ændring i procent i forhold til tidligere år i antallet af solgte boliger:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik