Andelsboliger er umulige at sælge

Det er ikke nemt at være andelsboligejer. I regionen falder priserne med helt op til 75 procent, og alligevel er boligerne stadig næsten umulige at komme af med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom Den Gamle Købmandsgård emmer af historie, er det i dag svært tiltrække købere.

-Den her har stået tom i to år. Jeg synes faktisk, det er helt umuligt, siger Niels Pedersen, der er formand i AB Den Gamle Købmandsgård.

Andelsforeningen blev oprettet i 2006, men seks år efter står to ud af 11 boliger tomme, selvom prisen er blevet reduceret markant.

- Jeg forstår det ikke. Det er jo hammer gode boliger, der ligger rigtigt godt nær havnen, siger Niels Pedersen, der er formand i AB Den Gamle Købmandsgård.

Men problemet er langt enestående. En opgørelse fra hjemmesiden Boliga viser et prisfald på op til 75 procent på andelsboliger her i regionen.

- Andelsboligmarkedet bliver også ramt helt generelle afmatning. Folk er bange for arbejdsløshed og faldende huspriser smitter af alle steder. Krisen har også ramt andelsboligmarkedet desværre, siger Henrik Høpner, der formand for Danske Boligadvokater.

 

I Den Gamle Købmandsgård kunne en tidligere ejer ikke betale gælden, og den hænger beboerne nu på. Indtil videre har de tabt 275.000 kroner, og de vil derfor nu forsøge at leje boligerne ud.

- Det er jo klart, at man øger udgiften måned for måned, og derfor er vi nødt til at leje ud, hvis vi skal have minimeret udgiften, siger Niels Pedersen.

 

Ifølge formanden for danske boligadvokater er det ofte en høje boligydelse, der er på andelsboliger, der skræmmer købere væk.

- Når du køber en andelsbolig, er det både indskuddet og boligydelsen, man skal se på. Boligydelsen kan man ikke gøre noget ved, så du kan kun justere på prisen, og det kan gøre, at selv en fornuftig andelsbolig er svært at komme af med, fordi boligydelsen er så høj, selvom man forærer den væk, siger Henrik Høpner.

 

 


Nyhedsoverblik