Afløseren til Forældreintra bliver ekstra forsinket

Det udskældte Forældreintra skal erstattes af platformen Aula, som først kommer i drift efter efterårsferien.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med det nye it-system Aula bliver det angiveligt lettere at skrue ned for strømmen af information mellem folkeskoler og forældre til skoleelever.

Systemet skal afløse Forældreintra, der er blevet kritiseret for at tage for meget af forældrenes tid, fordi de - i nogle tilfælde - skal forholde sig til et stort antal beskeder fra både andre børns forældre og lærere.

Efter planen skulle Aula sættes i drift efter sommerferien, men nu er opstarten blevet udsat til uge 43 - altså ugen efter efterårsferien.

Det skriver fagbladet Folkeskolen.

Nymarkskolen Slagelse
Læs også
Stresspanel vil lukke Forældreintra – men i Slagelse er det et uundværligt redskab
Nymarkskolen Slagelse
Læs også
Stresspanel vil lukke Forældreintra – men i Slagelse er det et uundværligt redskab

Udsættelsen sker, fordi der skal indhentes flere erfaringer fra de skoler, der i øjeblikket er i gang med at afprøve systemet.

quote Jeg tvivler stærkt på, at det kan lade sig gøre at lave skiftet midt i skoleåret

John Klesner, formand for it-vejlederforeningen

Udskudt tre gange

Det er tredje gang, udrulningen af Aula bliver udskudt.

Folkeskolen henviser til en pressemeddelelse fra kommunernes udbudsfællesskab Kombit.

Her fremgår det, at beslutningen om at vente med at tage Aula i brug er truffet på baggrund af tilbagemeldinger fra de aktuelle pilotforløb.

forældreintra
Læs også
Kommuner lover mere overskuelig afløser for Forældreintra
forældreintra
Læs også
Kommuner lover mere overskuelig afløser for Forældreintra

Markedsdirektør Poul Ditlev Christiansen siger i pressemeddelelsen:

- Det vigtigste for Kombit er, at skolernes medarbejdere, elever og forældre får et system, der bliver den hjælp til kommunikationen i hverdagen, som det er tiltænkt, og derfor reagerer vi naturligvis på den feedback, vi har fået fra alle dem, der har haft Aula mellem hænderne i pilotfasen.

Formand: - Det er bekymrende

De tidligere udsættelser af Aula er blevet begrundet med, at man ikke kunne garantere for datasikkerheden.

Formand for it-vejlederforeningen John Klesner tvivler på, at det vil kunne lade sig gøre at skifte fra Forældreintra til Aula midt i skoleåret.

forældreintra
Læs også
Regeringens stresspanel anbefaler lukning af Forældreintra
forældreintra
Læs også
Regeringens stresspanel anbefaler lukning af Forældreintra

- Det er bekymrende for projektet.

- Der var oprindelig planlagt en treugers migreringsfase, men det skal nu klares på en enkelt uge. Jeg tvivler stærkt på, at det kan lade sig gøre at lave skiftet midt i skoleåret, siger han til Folkeskolen.


Nyhedsoverblik