Advarer mod livsfarlig hunde-virus

Dyrlægeforeningen opfordrer alle til at vaccinere deres hundehvalpe efter en række fynske fund af en smitsom hundevirus, der let kan brede sig til hele landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En række tilfælde af en dødelig og meget smitsom hundevirus kan lynhurtigt brede sig til hele landet, hvis ikke hundeejerne er meget omhyggelige med at få vaccineret deres hvalpe.

Sådan lyder advarslen fra Den Danske Dyrlægeforening efter indberetning af foreløbig ni tilfælde i Odenseområdet på kort tid af virussygdommen parvovirus diarre. Den begynder med en blodig, kraftig ildelugtende diarre og opkast. I den sidste ende kan især hunde og hvalpe let dø af sygdommen. Det er sket for én af de ni hunde, en fem måneder gammel hvalp.

Kan smitte gennem mennesker
Fem af tilfældene af den smitsomme virus stammer fra Odenseforstaden Vollsmose. Herfra har den lokale Skibhus Dyreklinik de seneste tre uger haft fem virustilfælde. For en måned siden var der yderligere fire tilfælde på Odense Dyrehospital.

Her har man den seneste tid desuden haft mange flere tilfælde end normalt af akut diarre hos hunde, som kan være et tegn på virussen.

- Der her er helt klar noget, hundeejerne i hele landet skal tage meget alvorligt, da det er en meget smittefarlig og overlevelsesdygtig virus. Bare en person får et slik på hånden af en smittet hund, kan han tage den med over broen til Sjælland eller Fyn, siger dyrlæge og fagpolitisk konsulent i Dyrlægeforeningen, Johanne Østerbye til Ritzau.

Det bedste råd til landets mange hundeejere er, at hvalpe skal vaccineres de to anbefalede gange allerede fra otte-ugers-alderen.


Nyhedsoverblik