Absalons direktør om afviste studerende: - Vi ville gerne optage flere

Natten til lørdag fik mange unge svar på, om de er kommet ind på drømmestudiet. På Professionshøjskolen Absalon har 20 procent dog fået afslag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er dagen derpå for mange kommende studerende. I nat fik ansøgerne svar på, om de var kommet ind på deres drømmestudie.

For 2778 gik drømmen om at komme ind på uddannelserne på Professionshøjskolen Absalon i opfyldelse. Men for 20 procent blev drømmen slukket i nattens mulm og mørke. 1362 fik nemlig et afslag.

- Det er altid ærgerligt, at nogle har søgt ind og har et drømmestudie, og så får de ikke plads, siger Daniel Schwartz Bojsen, direktør på Professionshøjskolen Absalon, til TV ØST.

quote På en del af vores uddannelser er vi bundet på, hvor mange, vi må uddanne. Det skyldes, at vi er afhængige af, at de skal i praktik

Daniel Schwartz Bojsen, direktør på Professionshøjskolen Absalon

De studerende skal også være sikret praktik

Selv om der samlet set har været et lille fald i antallet af ansøgere i år sammenlignet med sidste år, er der stadig 20 procent af dem, der har søgt, der er blevet afvist.

Det er der ifølge direktøren en særlig forklaring på.

- På en del af vores uddannelser er vi bundet på, hvor mange, vi må uddanne. Det skyldes, at vi er afhængige af, at de skal i praktik. På eksempelvis fysioterapeutuddannelse, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen aftaler vi med kommuner og med region, hvor mange vi kan have, siger Daniel Schwartz Bojsen, direktør på Absalon.

- Det er det, der begrænser os. Vi ville meget gerne have flere.

professionshøjskolen absalon
Læs også
Flere vil læse til bioanalytiker: Sådan ser studieoptaget ud på Absalon
professionshøjskolen absalon
Læs også
Flere vil læse til bioanalytiker: Sådan ser studieoptaget ud på Absalon

Læreruddannelse og fysioterapeutuddannelsen er populære

283 ansøgere kan glæde sig til at starte på Absalons læreruddannelse i Roskilde eller Vordingborg. Det svarer til en fremgang på 6 procent i forhold til 2017 og betyder, at optagelsen på læreruddannelsen er steget hvert år siden 2014.

- Jeg er særligt glad for, at vores læreruddannelse er gået frem. Det er rigtig positivt, at der er flere, der gerne vil være folkeskolelærere. Dem har vi brug for i vores region, siger Daniel Schwartz Bojsen.

En af de mest populære uddannelser er fysioterapeutuddannelse i Roskilde. Det er den anden mest populære uddannelse målt på, hvor mange ansøgere, der er i hele landet. Men her er der til gengæld ikke så mange pladser.

- Der er virkelig mange, der er blevet skuffet dér. Der er næsten 15 ansøgere per studieplads, fortæller direktør Daniel Schwartz Bojsen.

Det kan du gøre, hvis du ikke har fået en studieplads:

  • Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til Professionshøjskolen Absalon i dag fra klokken 09.00-15.00 på  7248 1010.
     
  • Du kan også sende dem en mail, skrive til dem på Facebook eller finde mere information på deres hjemmeside her.
     
  • Hvis du vil se, hvilke uddannelser, der har ledige pladser kan du tjekke Absalons hjemmeside eller Undervisningsministeriets hjemmeside her.

Tænk i andre alternativer, hvis du har fået afslag

Selvom man skulle være én af de uheldige, der ikke har fået en studieplads i år, skal man ikke fortvivle. Direktøren fortæller, at der stadig er ledige pladser på uddannelserne, også selvom fristen er overskredet.

- Vi har ledige pladser på vores folkeskolelærer, pædagoguddannelse og vores ingeniøruddannelse. Så der er stadig nogle muligheder. Selvom fristen er overskredet, kan man stadig søge ind og komme til at starte til september, siger Daniel Schwartz Bojsen.

Direktøren opfordrer også til, at man tænker i muligheder. Hvis man ikke kom ind på drømmestudie i år, kan det jo være, at man skal tænke i andre baner.

quote  Selvom fristen er overskredet, kan man stadig søge ind og komme til at starte til september

Daniel Schwartz Bojsen, direktør på Professionshøjskolen Absalon

- Så er det noget med at kigge på karaktergennemsnittet, så kan man overveje kvote 2. Vi optager en hel del på kvote 2 hos os, så der kan man kigge på, om man kan gøre noget ekstra for at kvalificere sig til næste år, siger han.

- Ellers skal man komme i gang med en uddannelse, der er lidt beslægtet med. Heldigvis er det sådan, at der ikke kun er én vej, der fører til Rom. Måske er der nogle andre muligheder, der også kunne være relevante, siger Daniel Daniel Schwartz Bojsen og opfordrer de unge til at tjekke ministeriets og Absalons hjemmeside for eventuelle ledige pladser.

EASJ's rektor glæder sig til studiestart
Læs også
Rektor om ny udddannelse: - Vi er spændte på modellen
EASJ's rektor glæder sig til studiestart
Læs også
Rektor om ny udddannelse: - Vi er spændte på modellen

Nyhedsoverblik