Flere års forsøg med robotter og diverse velfærdsteknologiske maskiner som erstatning for varme hænder i pleje- og omsorgssektoren viser nemlig, at besparelserne er langt mindre end ventet.
Ifølge formanden for regeringens eget råd Ældreforum, tidligere borgmester i Ballerup Ove E. Dalsgaard (S), er profitten ved at indføre ny teknologi ofte ret begrænset.
»Velfærdsteknologi er ikke sort-hvidt. Man skal analysere de muligheder, der er og bruge ny teknologi, hvor det giver mening for borgere og medarbejdere. Men vi skal også erkende, at det ikke er velfærdsteknologien, der redder fremtidens økonomi,« siger han.
I Ældre Sagen peger chefkonsulent Olav Felbo på, at efter flere års pilotprojekter er det nu tiden til at beslutte fremtidens udbredelse af robotteknologi.
»Nu er det alvor. Nu står vi ved porten og skal se, om man kan indføre de forskellige teknologier på landsplan,« siger han.
Et omfattende forsøg kan være med til at give svar på om velfærdsteknologi har de forventede gevinster. Et nyt forsøg med vasketoiletter til 44 ældre i Holstebro, Slagelse, Roskilde og Aarhus kommuner viser, at den økonomiske og tidsmæssige gevinst ved robotteknologi ofte skuffer.
Toiletterne både vaskede og tørrede borgeren efter endt toiletbesøg samt havde en toiletsædeløfter, der også var i stand til at hjælpe den ældre borger ned og op igen ved toiletbesøg.
Hver evig eneste dag får cirka 19.000 mennesker hjælp til at gå på toilettet, og der synes altså at være uanede ressourcer at hente, hvis vasketoiletterne kunne frigøre kommunalt lønnet plejepersonale fra opgaven.
Men forsøget, der er det første af sin art herhjemme, viste, at hjemmeplejen kun sparede fem minutter i gennemsnit per døgn, når borgeren fik et robottoilet.
Af de 44 ældre borgere, der fik installeret robottoilet, blev 12 borgere i stand til helt selv at kunne klare deres toiletbesøg, og 11 borgere blev delvist selvhjulpne. Men de øvrige 21 borgere endte med at bruge samme eller mere tid på at gå på et robottoilet som på et traditionelt WC.
Blandt de dårligste ældre betød robottoiletterne, at hjemmeplejen måtte bruge 18 minutter længere per døgn.
Socialstyrelsens programleder for velfærdsteknologi, Rikke Sølvsten Sørensen, advarer da også imod at tro, at hvis bare man indfører robotteknologi, kan man i kommunerne plukke penge ned fra træerne.
»Man kan som kommune fristes til at tænke: 'Vi har så og så mange borgere, der har brug for denne ydelse, og nu findes der en teknologi, der kan tilbydes borgeren, som derved selv kan klare toiletbesøget. Så hvis vi indkøber et antal vasketoiletter, opnår vi en besparelse.' Projektet her viser, at det ikke er så enkelt,« siger hun.
Uanset om vi taler vasketoiletter eller andre teknologier, er udfordringen enorm, påpeger kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, Nina Husfeldt Clasen. Antallet af ældre og kronisk syge stiger i fremtiden, mens antallet af personer i den arbejdsdygtige alder falder.
»Vi kommer til at mangle både hænder og penge, hvis vi vil fastholde den offentlige service på det niveau og den kvalitet, vi kender i dag,« forudser hun.
Derfor lancerede regeringen i februar en omfattende digitaliseringsreform på social-, sundheds- og undervisningsområdet. Regeringen vil have et overblik over, hvad der findes af teknologiske løsninger, som kan udbredes til hele landet.
Og et af de første vellykkede eksempler på ny teknologi, der ifølge Digitaliseringsstyrelsen er klar til at blive »rullet« ud over hele Danmark, hjælper sukkersygepatienter. Telemedicinsk sårvurdering, som teknologien hedder, ventes at spare det offentlige for trecifrede millionbeløb om få år.
Teknologien gør, at hjemmesygeplejersker via videotelefoner kobler sig op på en sikker linje, hvorfra de kan kommunikere med klinisk personale på et hospital og dermed udveksle digitale billeder af patienters sår. Dermed kan en diagnose hurtigt stilles til fordel for både patienter og omsorgspersonale.
I kommuneaftalen, som regeringen indgik med KL og Danske Regioner i forsommeren, vurderes telemedicinsk sårvurdering at kunne spare de offentlige kasser for 53 millioner kroner allerede næste år.
Senest om fem år ventes besparelsen at være over 300 millioner kroner årligt.
»Der er mange gode erfaringer rundt omkring i landet med forskellige teknologier og løsninger. Udfordringen er at finde ud af, hvilke teknologier og løsninger, der er bedst at satse på at brede ud til hele landet - og så gøre det på den rigtige måde,« siger Nina Husfeldt Clasen.