2600 husejere har søgt Stormrådet om erstatning

Der bliver fortsat søgt om erstatning til dækning af skader efter stormen Bodils hærgen i december.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mange danskere har ansøgt Stormrådet om erstatning, efter at flere danske hjem blev ødelagte i forbindelse med stormen Bodil den 5. og 6. december 2013.

Ind til videre har 2639 ansøgt rådet om erstatning - fristen udløber 10. februar. Det oplyser Stormrådets kommunikationsafdeling til Ritzau.

Puljen kan øges

Stormen var skyld i en stormflod flere steder, da vandstanden i de danske farvande steg til et ekstremt niveau.

I alt råder stormflodspuljen i øjeblikket over 300 millioner kroner, men hvis de penge ikke slår til, kan puljen låne yderligere 200 millioner kroner af staten, så den samlede sum kommer op på en halv milliard kroner.

Stormrådet ved dog endnu ikke, om det bliver nødvendigt.

VKO: Folk skal have flere penge

Et nyt forslag fra Venstres Hans Christian Schmidt møder opbakning blandt De Konservative og DF.

De ønsker at kompensere stormflodens ofre med tilbagevirkende kraft, så de kan få mere, end de i forvejen får fra stormflodsforsikringen, da erstatningen i flere tilfælde ikke rækker til at dække skaderne.

/ritzau/TV2 ØST


Nyhedsoverblik