24-årig dræbte af frygt for rival

Tre unge er tiltalt for et voldsomt drab i Dianalund sidste år. Selv om én af de unge HAR erkendt at have skudt en 33-årig mand på åben gade, så er alle de tre unge tiltalt for manddrab

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Drabsmand forklarer, at det var frygt efter længere tids chikane mod ham og kæresten, der fik ham til at skyde 33-årige Kenneth Helbæk Kristensen i ansigtet.

Det første skud i ansigtet var en fejl, men da det nu var gået galt, så følte han sig tvunget til at fortsætte.

Sådan forklarede 24-årige JM tirsdag i retten, hvor han sammen med sin blonderede kæreste LB og en ven står tiltalt for den brutale nedskydning af 33-årige Kenneth Helbæk Kristensen ved hans hjem i Dianalund sidste sommer.

- Nu vil jeg ikke være bange mere, tænkte jeg, da jeg ved en fejl havde ramt ham i ansigtet med første skud. Og så skød jeg ham i brystet, mens han lå ned, siger den korthårede mand i retten.

Ifølge drabsmanden var det nemlig frygt for Kenneth Kristensen, der 16. august sidste år drev ham, kæresten og
vennen til Lundtoftevej, hvor offeret først blev skudt og siden kørt over.

- Vi tog ikke derud for at slå ham ihjel, men for at få ham til at lade mig og LB i fred. Han var jaloux og blev ved med at opsøge os og true os, siger drabsmanden.

I retten forklarede han, hvordan Kenneth Kristensen, der tidligere havde været kæreste med LB forsøgte at afpresse parret 11.500 kr. Penge som han mente, at hun skyldte ham for smykkegaver og tatoveringer.

Efter drabet stak JM og LB af og levede i deres bil, indtil de halvandet døgn senere blev anholdt ved et sommerhusområde i Odsherred.

Ud over drabsmanden og kæresten er også en 26-årig ven af parret tiltalt for medvirken til drabet.

Vennen kørte bilen og sad således bag rattet, da Kenneth Kristensen efter nedskydningen blev kørt over, så han brækkede benene flere steder.

Det erkender han, men fastholder, at det skete i et panisk forsøg på at komme væk hurtigst muligt og ikke for at skade
offeret yderligere.

Sagen fortsætter frem til fredag, hvor dommen forventes.

<p>Retssag mod tre unge, som er tiltalt for et voldsomt drab i Dianalund sidste år.

 

 


Nyhedsoverblik