200 danske soldater skal holde Putin i skak i Estland

"Skodmission", mener nogle af de danske soldater, der skal til Estland for at være Natos bolværk mod Rusland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Soldater fra Danmark, herunder fra Gardehusarregimentet i Slagelse, skal til Estland, men missionen er ikke populær hos alle soldater.

I slutningen af denne uge sætter de første af i alt 200 danske soldater kursen mod Estland for at indgå i Natos mission i de baltiske lande og Polen.

Fra en nedlagt sovjetisk base ved byen Tapa skal de sammen med britiske og estiske kolleger agere afskrækkelse mod det Rusland, der efter annekteringen af Krim igen er blevet Vestens foretrukne fjendebillede.

Udsigten til reelt at komme i kamp med russerne er ifølge den danske bataljonschef, oberstløjtnant Steen Wegener, imidlertid ikke stor.

- Det er selvfølgelig dét, vi ultimativt kan blive udsat for, og jo også derfor, at man sender soldater og ikke civile.

- Men risikoen for, at det kommer dertil, anser vi for forsvindende lille, siger han.

Primære opgave er synlighed

I stedet kan de danske soldater se frem til foreløbigt 12 måneder i Estland med hyppige øvelser, hvis egentlige formål blot er at vise russerne, at vi er der.

- Den primære opgave bliver at være synlige derovre og dermed signalere solidaritet med balterne, siger Steen Wegener.

Den form for missionsbeskrivelse er ikke blandt de mest sexede i Forsvarets katalog over internationale missioner.

Og det er da heller ikke alle soldaterne, der ifølge soldaternes fagforenings medlemsblad, CS Bladet, er lige begejstrede.

- Det er en skodmission. Det bliver ikke andet end øvelser, øvelser, øvelser, citerer bladet en gruppe af de unge soldater for.

Søger væk fra forsvaret

Ifølge én af dem - en konstabel ved navn Søren - er flere nyuddannede soldater allerede ved at søge væk fra Forsvaret igen.

- På grund af denne mission. Det er ikke ligefrem motiverende at skulle ligge og fryse i en eller anden estisk skov, siger han.

Mismodet blandt nogle af de unge soldater tager bataljonschef Steen Wegener dog ikke så tungt.

- Det er en helt naturlig reaktion fra de unge knægte, der jo vil ned og have erfaring og helst ud at slås. Det er knægte med dødsforagt, der gerne vil ud og have stemplet af at have været i kamp, siger han.

Blandt de mere erfarne soldater, der har været i Afghanistan og Irak, er stemningen ifølge Steen Wegener en helt anden:

- De synes, at det er en glimrende mission at skulle af sted på. De har absolut ikke det der behov for at fare af sted med livet som indsats.

I første omgang skal danske soldater være på estisk base i 12 måneder. Men en forlængelse er i støbeskeen.

De første militære køretøjer og materiel til Forsvarets bidrag til Natos mission i Baltikum bliver efter planen afsendt fredag omkring midnat. Indsættelsen (deployeringen) af de danske styrker ventes at vare frem til 11. januar.
 

Fakta

Her kan du læse om opgaven:
  • Danmark har over for Nato forpligtet sig til at afløse franske styrker i Estland under alliancens mission enhanced Forward Presence (eFP).
  • De 200 danske soldater fordeles over to hold, der foreløbigt i to gange et halvt år skal være på basen i Tapa indtil januar 2019.
  • Der forhandles dog om en mulig forlængelse af det danske bidrag.
  • De danske soldater til eFP-missionen kommer primært fra Antvorskov Kaserne ved Slagelse, Trænregimentet i Aalborg og Vordingborg samt Telegrafregimentet i Fredericia.
  • I Tapa skal danskerne indgå i en britisk ledet bataljon på godt 1000 mand.
  • I alt har Nato under eFP-missionen opstillet godt 4000 mand i de tre baltiske lande og Polen.
     Kilder: Forsvaret, Nato

Nyhedsoverblik