På fredag smider 9. klasses elever karameller ud til højre og venstre som symbol på deres sidste skoledag. Og for mange af de unge skal "sidste" tages helt bogstaveligt. For omkring 13.000 unge i en årgang får nemlig aldrig anden uddannelse end deres folkeskoleeksamen.
Det skriver Fagbladet 3F.
Og tallet har ikke ændret sig de seneste par år, viser statistik fra Undervisningsministeriet. I 2011 kunne ministeriet forudse, at cirka 93 procent af dem, der afsluttede 9. klasse, efter 25 år ville gennemføre en ungdomsuddannelse. Men udviklingen er siden stagneret og ligger nu på 92,9 procent, viser det nyeste 2014-tal.
Puffer dem i den rigtige retning
Der findes en række tilbud designet til den restgruppe, som ikke bare lige hopper ind på en erhvervsskole eller tager gymnasieveje efter folkeskolen. Det er ikke-formelle uddannelser som produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelsen (EGU) eller den nye Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU).
Men de unge mangler vejledning, retning og hjælp til at finde den rigtige vej, lyder det fra flere eksperter.
- De her unge har behov for nogen, der holder dem kærligt i hånden, og puffer dem i den rigtige retning. Men det er jo lidt paradoksalt, at dem, der har allermest brug for hjælpen, også har den store vifte af tilbud at vælge imellem. For de kan ikke selv navigere, siger Stina Vrang Elias, der er administrerende direktør i uddannelses-tænketanken DEA.
Har ofte tunge problemer i rygsækken
Gert Møller, der er næstformand i Produktionsskoleforeningen, er enig:
- Hver sjette elev, der forlader skolen, har ikke en ungdomsuddannelse i 25 års-alderen. Det er alt for mange. Vi skal blive bedre til at skabe gode overgange i uddannelsessystemet og sikre, at de unge bevarer deres motivation og ambitioner, samt at flere får lyst til at tage en erhvervsuddannelse, siger Gert Møller.
De unge i restgruppen kan have nogle fællestræk. For ofte har de tunge problemer i rygsækken - ordblindhed, mobning, brud i hjemmet. Nogle har også diagnoser som ADHD.
Disse unge kan typisk ikke proppes ind i det etablerede uddannelsessystem. Og det er en af udfordringerne, lyder det fra John Fischer, forstander på Nordvestjyllands Produktionsskole:
- Vi har skabt en uddannelseskultur de sidste 100 år, der kun anerkender skolebænken. Den praktiske tilgang er blevet andenrangs. Men nogle har behov for en anden tilgang end den boglige, og det anerkendes ikke i vores samfund, siger John Fischer.