1.109 patienter på gangene i Region Sjælland

Patienter ligger fortsat på hospitalernes gange. Det viser tal, som Ekstra Bladet har samlet ind hos regionerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alene i Region Sjælland overnattede 1.109 patienter i årets første fire måneder på hospitalsgange. Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af tal fra Region Sjælland.

- Det er uanstændigt, at der ikke bliver gjort noget. Nu er det i hvert fald tredje år i træk, hvor der er mere eller mindre permanent overbelægning, siger Lars Engberg, formand for Danske Patienter til Ekstra Bladet.

De høje belægningstal betyder, at patienterne flere steder må ligge på gange, ubemandede stuer eller andre afdelinger. Samtidig betyder overbelægningen, at afdelingerne har for mange patienter i forhold til læger og sygeplejersker.


I sidste valgkamp lovede Helle Thorning-Schmidt, at fjerne patienterne fra gangene.

Fakta: Så mange har ligget på gangene i de første fire måneder af 2015

Næstved Sygehus: 331

Holbæk Sygehus: 308

Roskilde Sygehus: 177

Nykøbing F. Sygehus: 143

Køge Sygehus: 5

Slagelse Sygehus: 145 (kun tal for januar, februar og april)


Nyhedsoverblik