11 tons tung betonklods faldt af på motorvej: Ingen regler for hvordan lastvognsgods skal spændes fast

Det var held i uheld, da en 11 tons tung betonklods faldt ned i midterrabatten på Vestmotorvejen ved Vemmelev i mandags.

- Den lander faktisk oven på autoværnet imellem de to kørebaner. Vi er jo meget heldige med, at den ikke ryger over autoværnet i den modsatte vejbane, for så kunne det være gået gruelig galt, siger Frank Toftum, der sektionsleder i beredskabet, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge færdselsloven skal gods være anbragt på lastvognen, så det ikke kan være til fare for personer, medføre skade eller falde af på vejbanen. Men loven siger intet om, hvordan chaufførerne skal spænde godset fast.

Dansk lovgivning stiller ingen krav til, hvordan godset skal spændes fast

I færdselslovens paragraf 82 stk 3 står der. at gods ikke må kunne falde af, medføre skade eller være til fare.

- Det er entydigt i Færdselsloven, at gods skal anbringes på en sådan måde, at det ikke kan falde af. Så det er førerens ansvar, at det bliver siddende eller liggende, lyder det fra sektionsleder Frank Toftum.

Men dansk lovgivning stiller ingen krav til, hvordan godset skal spændes fast.

- Transportbranchen mangler sådan en lovgivning. Det er er chaufføren, der tager risikoen, og han ved måske dybest set ikke, hvad han har at gøre med, når han ikke er uddannet i det. Derfor er det på høje tid, at vi begynder at uddanne eleverne og lastbilchaufførerne, siger David Worm, faglærer i transport på ZBC Slagelse.

Han har selv været i chaufførbranchen i 30 år og uddanner elever, der skal være lastbilchauffører i at spænde gods ordentligt fast.

- Kravet er, at man skal forhindre godset i at begynde at bevæge sig på lastbilen, og hvordan man gør det, er der mange forskellige muligheder for, siger David Worm fra ZBC Slagelse.

Det kan få fatale konsekvenser for chaufføren, hvis han taber gods

Med andre ord kan chaufførerne i princippet gøre, som de har lyst til.  Og det er problematisk, mener man på ZBC i Slagelse.

- Det er hovedsageligt chaufførens ansvar. Det er chaufføren, der får det første huk, om man så må sige, hvis politiet opdager et eller andet, og det er ham, der står til ansvar for, at det er spændt rigtigt fast, og så er det selvfølgelig vognmændenes ansvar at stille remedierne til rådighed.

Derfor kan det få fatale konsekvenser for chaufføren, hvis godset ikke er spændt ordentligt fast.

- Det ser vi meget alvorligt på. Det bliver tit en betinget frakendelse af førerretten at tabe gods på den her måde. Men vi skal selvfølgelig undersøge omstændighederne nærmere, inden retten skal afgøre sagen, siger Frank Toftum fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

EU-krav fra 2010 er ikke en del af dansk lovgivning

I resten af EU uden for Danmark er reglerne for fastspænding af gods strengere, end de er i Danmark.

- Tyskerne er gået ind i det, vi kalder EU-reglerne, der er mere vidtgående. De stiller nogle helt slagfaste krav, at sådan skal det bare være. Her der er det en sag mellem transportøren og chaufføren at finde ud af, hvordan det skal gøres, og så skal man bare leve op til paragraf 82, siger Finn Bjerremand, Konsulent - DTL-Danske Vognmænd.

Selvom den er udformet tilbage I 2010, er den endnu ikke et lovkrav I Danmark. Færdselsstyrrelsen, der er ansvarlig på området, har ikke ønsket at kommentere på forskellene mellem de danske og udenlandske krav. På ZBC er man store fortalere for EU´s vejledning og ser frem til, at den en dag bliver en del af dansk lovgivning.

- Jeg synes, det ville være en fantastisk ting, hvis det blev en del af dansk lovgivning, for så får vi ensartet regler, og så er der ikke så meget at diskutere. Det er et fast system. Det er noget, vi har savnet i meget lang tid, siger faglærer David Worm fra ZBC Slagelse.