100.000 i vores region lider af høfeber

Høfeber er uden sammenligning den mest udbredte, kroniske sygdom i vores region. Og problemerne bliver større og større og større.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Snotnæser, røde øjne og kløe i huden.

Det er ikke sjovt at have høfeber. Men det er en sygdom, som mere end 100.000 mennesker lider af i Region Sjælland. I alt viser den store undersøgelse af borgernes sundhed, Sundhedsprofil 2010, at 24 procent af borgerne i regionen lider af allergi, og her er høfeber langt den mest udbredte sygdom. I alt har 16 procent høfeber.

På landsplan mener man, at mere end en million danskere lider af sygdommen.

Og problemerne bliver stadig større år for år.

Meget tyder nemlig på, at klimaforandringerne direkte er med til at gøre livet meget mere besværligt for allergikerne.

Det skriver sundhedsguide.dk.

Siden målingerne af pollen startede i Danmark i 1977 er pollensæsonen blevet tre uger længere – og samtidig er mængden af pollen i luften eksploderet. Mængden af birkepollen er steget med 356 %, hassel er steget med 155 % og græs med 86 %.

 


Nyhedsoverblik