YouSee-fejl gav østjyske nyheder i vores sendeområde

På grund af en fejl hos YouSee får flere tv-seere på Sjælland og øerne nyheder fra TV2 Østjylland klokken 19.30.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når du tænder for de regionale nyheder på TV 2 klokken 19.30, så bliver du måske lidt forvirret, hvis du er YouSee-kunde.

En fejl betyder nemlig, at de kunder fra Sjælland og øerne, der ser regionale nyheder på TV 2, vil komme til at se TV2 Østjylland i stedet for nyheder fra TV2 ØST. 

Den fulde nyhedsudsendelse kan dog ses live på tv2east.dk og på TV2 ØST-kanalen. Senere torsdag aften bliver 19.30-udsendelsen tilgængelig for alle lige her.

Der er risiko for, at fejlen også kommer til at omfatte nyhederne klokken 22, men det regner YouSee ikke med er tilfældet.

TV2 ØST beklager besværet.

Du kan også se nyhederne fra klokken 19.30 lige her