Voldsomme markbrande: Landmænd og brandfolk har oprustet i kampen mod flammerne

Lune og blæsende sommerdage har skabt travlhed for regionens brandfolk, men flere gange har brandfolkene fået en hjælpende hånd med på vejen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sommeren igennem har markbrande været en tilbagevendende opgave for regionens brandfolk. Dage med høje temperatur og blæst har givet den perfekte cocktail for markbrande.

For godt en uge siden indløb der således meldinger om seks markbrande på få timer en torsdag eftermiddag. Indsatsleder Søren Hückelkamp fra Slagelse Brand og Redning, Station Sorø fortæller til TV2 ØST, at flere af årets markbrande har været større end normalt.

quote Man drømmer ikke om, hvor stor en krudttønde det er, når først det er så tørt

René Lund Hansen, medlem af Landbrug & Fødevarers arbejdsmiljøudvalg

- De markbrande, vi er stødt på den seneste periode har været væsentlig større i omfang, end de normalt plejer at være, siger han og tilføjer:

- Det er vind og vejr, der spiller ind, hvor vi haft kraftig vind samtidig med, at vi har haft dage med varmt vejr op til 25 grader – det betyder, det er rigtig godt tørt.

Søren Hückelkamp bemærker, at landmænd er blevet mere opmærksomme på faren for brand i forbindelse med høst.
Søren Hückelkamp bemærker, at landmænd er blevet mere opmærksomme på faren for brand i forbindelse med høst. Foto: Frederik Hagedorn-Poulsen - TV2 ØST

Men selvom der har været store og på enkelte dage også mange markbrande, så er 2021 ikke på vej til at slå rekorder i brandvæsnets udrykningsstatistikker.

Læs også
Voldsom markbrand: - Det kunne være gået grueligt galt
Læs også
Voldsom markbrand: - Det kunne være gået grueligt galt


Det skyldes, at sommeren 2021 har været mere fugtig end tørkeåret 2018, hvor mange marker og landbrugsmaskiner blev opslugt af flammerne – men ifølge indsatslederen er landmændene også blevet mere opmærksomme på brandfaren.

- Vi kan se nogle gange, at de selv har prøvet at slukke branden. Mange gange har de selv nogle simple slukningsmidler med, og det er en rigtig god ting at have. De opdager branden, og så kan de muligvis selv nå at bremse den, inden vi skal involveres i det, siger Søren Hückelkamp og tilføjer:

- Typisk har de en traktor holdende lidt væk, hvor de har en harve på, så hvis det brænder, kan de lynhurtigt lave et brandbælte, så man kan begrænse branden på den måde. Det er ikke altid det lykkes – men det er nogle rigtig gode tiltag.

Store værdier er på spil, når først ilden er løs på en knastør mark.
Store værdier er på spil, når først ilden er løs på en knastør mark. Foto: Nicklas Fohlmann / Lind Foto

Får inspiration fra udlandet

René Lund Hansen er medlem af Landbrug & Fødevarers arbejdsmiljøudvalg, hvor fokus på sikkerhed - herunder markbrande - har stor bevågenhed. Han fortæller, at der generelt blandt landmænd er kommet et stort fokus på brandsikkerhed i forbindelse med høst.

- Mange danske bønder har været i USA eller Australien på udvekslingsophold, hvor der også er ekstremt tørre forhold og brandfaren er rigtig stor – og de er helt klar over det her, siger han og tilføjer:

- Vi skal heller ikke langt sydpå i Europa, førend der skal være brandslukningsudstyr på markerne i forbindelse med høst.

quote I 2018 var ekstremt tør, og vi havde mange markbrande – og da blomstrede det op med kreative idéer til brandslukningsudstyr i marken

René Lund Hansen, medlem af Landbrug & Fødevarers arbejdsmiljøudvalg

Mange danske landmænd har her ladet sig inspirere, forklarer René Lund Hansen. Det blev for alvor at se i sommeren 2018.

- I 2018 var ekstremt tør, og vi havde mange markbrande – og da blomstrede det op med kreative idéer til brandslukningsudstyr i marken. Det behøves ikke bare at være en ekstra pulverslukker – der var også nogen, der havde nogle fronttanke og nogle pumper, der kunne sidde foran på den traktor, der kører korn fra, som jo i forvejen er i marken, siger han og tilføjer:

- Og så kunne man lynhurtigt gribe ind, når der var noget – og det ved jeg skete flere steder.

René Lund Hansen har på sin mejetærsker et automatisk brandslukningssystem. Det fungerer ved, at den tynde røde slange er forbundet til en brandslukker. Slangen er ført rundt på maskinen, der hvor der er størst risiko for, at der kan udbryde en brand. Skulle der så udbryde en brand, brændes der hul på slangen, og indholdet i brandslukkeren udtømmes, hvor det brænder.
René Lund Hansen har på sin mejetærsker et automatisk brandslukningssystem. Det fungerer ved, at den tynde røde slange er forbundet til en brandslukker. Slangen er ført rundt på maskinen, der hvor der er størst risiko for, at der kan udbryde en brand. Skulle der så udbryde en brand, brændes der hul på slangen, og indholdet i brandslukkeren udtømmes, hvor det brænder. Foto: René Lund Hansen

Senest er også særlige brandslukningsapparater på mejetærskerne blevet mere udbredt. Og det er et vigtigt fremskridt for sikkerheden i høsten, påpeger René Lund Hansen. Han er selv landmand og har anskaffet sig en mejetærsker med brandslukningsudstyr ombord.

- En sten, der ligger på marken og rammer kniven på mejetærskeren og slår en gnist – så er der ild. Man drømmer ikke om, hvor stor en krudttønde det er, når først det er så tørt.

Læs også
En markbrand på Lolland fik det til at lugte i København
Læs også
En markbrand på Lolland fik det til at lugte i København

Slagelse Brand og Redning har i år været kaldt ud til 12 markbrande, men ifølge indsatsleder Søren Hückelkamp forventer man, at det kan nå samme niveau som sidste år, hvor antallet af udrykninger til markbrande ramte 25.

I tørkeåret 2018 blev Slagelse Brand og Redning kaldt til assistance på markbrand 95 gange.

Med en vandkanon på toppen af en brandbil kan brandmand Simon Calmer slukke ilden uden at skulle rulle lange slanger ud - og uden at bringe sig selv i fare.
Med en vandkanon på toppen af en brandbil kan brandmand Simon Calmer slukke ilden uden at skulle rulle lange slanger ud - og uden at bringe sig selv i fare. Foto: Frederik Hagedorn-Poulsen - TV2 ØST

Når landmændene ikke selv kan nå at standse branden, er de også hjulpet bedre end hidtil. Hos Slagelse Brand & Redning har man nemlig udviklet nye teknikker, der gør dem i stand til at få bugt med en markbrand både sikkert og effektivt. Blandt andet kan en brandmand kravle op på taget af en tankvogn og derfra styre en vandkanon, der sender 400 liter vand i minuttet.

- Heroppe kan vi køre samtidig med, at vi slukker branden. Med en almindelig sprøjte skal man gå med nogle tunge slanger langs branden. Heroppe kan vi stå på taget, imens bilen kører. Det er meget nemmere, forklarer brandmand Simon Calmar fra brandstationen i Sorø.


Nyhedsoverblik