Virksomheders udgifter går i vejret - kan ramme forbrugerne

Producentpriserne er steget 33 procent over det seneste år, og det kan varsle lidt højere priser på varer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Virksomhedernes omkostninger er i øjeblikket kraftigt stigende, hvilket især skyldes stigende energipriser.

Et indeks for producentpriserne, der dækker over virksomheders priser på blandt andet råvarer, energi og transport, steg i december 33 procent sammenlignet med året før. Det er den største stigning nogensinde.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Hos Arbejdernes Landsbank kalder cheføkonom Jeppe Juul Borre tallene opsigtsvækkende.

- Det er fuldstændig svimlende tal for, som går komplet gennem loftet. Der er aldrig før målt så kraftige stigninger.

- Virksomheders hverdag er ganske enkelt blevet markant dyrere, og det er noget, som også de danske forbrugere kan komme til at mærke. Inflationen er allerede steget til det højeste i 13 år.

- Det her er et udtryk for, at der kan være bredere prisstigninger på vej til danskerne, hvor en større del af forbruget kan blive ramt, siger han i en skriftlig kommentar.

Særligt energipriser gør hverdagen dyrere

I Nykredit påpeger cheføkonom Palle Sørensen, at de stigende producentpriser ikke nødvendigvis vil slå voldsomt igennem på den generelle prisudvikling i samfundet.

Han peger på, at tidligere analyser har vist, at en stigning på 1,00 procent i producentpriserne kun øger inflationen i samfundet med 0,01 procent. Altså en hundrededel.

- Det er med andre ord ikke nødvendigvis et stort forvarsel om vedvarende høj inflation i Danmark, selv om vi potentielt godt kan se inflationen stige en smule de næste par måneder, siger han i en kommentar.

Læs også
Højere priser giver ekstraregning på flere tusind kroner
Læs også
Højere priser giver ekstraregning på flere tusind kroner

De seneste tal for forbrugerpriserne, der dækker over de varer og tjenester, som man køber, viste en stigning på lidt over tre procent i december sammenlignet med året før.

Her er det også særligt energipriser, som har gjort hverdagen dyrere.


Nyhedsoverblik