Virksomhed dropper planlagte solcelleanlæg

Fra den 1. januar 2023 skal udviklere af vedvarende energi selv punge ud for omkostninger forbundet med, at deres projekt bliver tilsluttet elnettet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De findes i mange forskellige størrelser.  

Men faktum er, at solcelleprojekter i hobetal er skudt op mange steder i regionen i år. 

Faktisk vil 2022 blive husket som året, hvor udbygningen af solcelleparker slog alle rekorder herhjemme, skriver finans.dk.

I vores region er der blandt lavet et storstilet solcelleprojekt ved markerne ved Bregentved Gods nær Haslev, som skal levere strøm til 30.000 husstandes forbrug. 

Også hos Brugsen i Høm og hos Kvickly i Kalundborg har man sat en låneordning i værk, fordi man ønsker solceller på taget af butikkerne for at reducere energiomkostningerne. 

- Det har været et godt år. Vi har etableret otte anlæg, hvilket er rekord. Det har været utrolig vigtigt, at vi har haft mulighed for at lægge pres på at levere grøn strøm. Det er vigtigt, at vi får tilsluttet og afsluttet anlæggene inden årsskiftet, hvor vi får en stor del omkostninger, siger Anders Dolmer, der er partner i BeGreen, som har projektet ved Bregentved Gods. 

Nye solcelleanlæg i regionen

BeGreen er ved at etablere flere nye solcelleanlæg i regionen.

Tre nye anlæg er på vej ved Bregentved Gods nær Haslev.

To nye anlæg er på vej i Vordingborg Kommune.

Et nyt anlæg skal ligge ved Royal Unibrew i Faxe Kommune.

Kilde: BeGreen

Tre gange så mange

Tal fra Dansk Solcelleforening viser, at der i 2022 er blevet opsat store solcelleparker på i alt 1.208 megawatt. 

Det er tre gange så meget i forhold til, hvor mange solcelleparker der blev sat op i 2021.

I branchen frygter man dog, at nye regler for vedvarende energi vil betyde, at udbygningen af solcelleanlæg i Danmark vil blive halveret i 2023 og 2024.

Fra den 1. januar 2023 skal udviklere af vedvarende energi - eksempelvis solcelleanlæg eller vindmøller - selv betale for at deres projekt bliver tilsluttet elnettet. 

Vindmøller
Læs også
Solceller og vindmøller har lavet mere strøm i år end sidste år
Vindmøller
Læs også
Solceller og vindmøller har lavet mere strøm i år end sidste år

Førhen er udgifterne blevet betalt af el-forbrugerne gennem den udfasede PSO-ordning. 

Hos BeGreen har man været nødt til at droppe en række projekter som følge af de nye regler.

- Vi er relativt uforstående over for, at man i en periode med behov for grøn strøm, går til at blive et af verdens dyreste lande for etableringen af grøn strøm. For os betyder det, at der er en række projekter, der ikke er rentable og som ikke bliver lavet, lyder det fra Anders Dolmer.

Anders Dolmer fortæller, at BeGreen i dag giver 134.000 kroner per megawatt. Efter de nye regler vil prisen alt afhængig af geografien være omkring 1,3 millioner kroner per megawatt.

Fakta om PSO-tariffen

Energistyrelsen fastsatte og offentliggjorde frem til udgangen af 2021 PSO-tariffen. 

Indtægterne fra tariffen blev anvendt til at dække omkostninger til vedvarende energi og decentrale værker samt forskningsmidler og administration af disse.

Den 17. november 2016 blev der indgået en politisk aftale om gradvis afskaffelse af PSO-tariffen frem imod 2022.

Kilde: ens.dk

Udbredt bekymring

Hos BeGreen er man bekymret for, om udbygningen af solcelleenergi de næste år vil bremse op efter et rekordår.

En bekymring, der tydeligt ses på det store pres, der i løbet af 2022 har været på at få banket så mange solcelleanlæg op som overhovedet muligt, før producentbetalingen træder i kraft. 

- Det er vi ægte bekymret for, og vi er også bekymret for, om det kommer til en udflytning af grøn strøm til lande, hvor der ikke er de samme omkostninger. Vi har selv aktiviteter i andre lande, og vi sidder konstant og ser på de bedste muligheder, lyder det fra Anders Dolmer.

Læs også
Supermarked vil have solceller på taget - vil låne penge af kunderne
Læs også
Supermarked vil have solceller på taget - vil låne penge af kunderne

Dansk Solcelleforeningen spår, at der vil gå op til fire år, før der vil blive sat lige så meget solcelleenergi op som i 2022. 

- Det er gambling, som regeringen foretager sig. Hvis prisen på materialer falder, og elprisen på den lange bane fortsat vil være høj, så kan det måske bære det. Men vi bliver først og fremmest nødt til at sikre os, at det er økonomisk bæredygtigt, konstaterer Anders Dolmer. 

Tæt på forbrugeren

Argumentet for at indføre producentbetaling for tilslutningen af vedvarende energi er at sikre en fornuftig udbygning af især solcelleparker. 

Således skal projekterne placeres der, hvor det giver samfundsøkonomisk bedst mening. Det skyldes de meget dyre omkostninger, der er for samfundet, hvis elnettet skal udbygges. 

Aflandshage - vindmøller ved Stevns
Læs også
Ny havvindmøllepark skal give strøm til 300.000 husstande
Aflandshage - vindmøller ved Stevns
Læs også
Ny havvindmøllepark skal give strøm til 300.000 husstande

Men hos udviklerne handler det kun om én ting - at fortsætte udviklingen i samme tempo.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for stadig at kunne levere på den grønne omstilling, og vi håber, at de projekter, som vi er i gang med at udvikle, stadig kan være økonomisk bæredygtige for os.

- Vi har foreslået, at man skulle finde en model, der tog mere hensyn til alle os virksomheder. I værste fald frygter jeg, at vi ender med en masse urentable projekter, der ikke kan realiseres, slutter partner i BeGreen, Anders Dolmer. 

Fungerende klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har før udtalt, at det blot er på den korte bane, at de nye regler vil påvirke den grønne omstilling, skriver finans.dk. 



Nyhedsoverblik