Vinteren fortsætter - men vi kører forsigtigt i sneen

Efter et par hektiske dage i trafikken er der nu ved at være mere ro på igen, siger vejservice-selskaberne. Corona gør en god forskel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det har været rigtig travlt, men er mere roligt i dag. Heldigvis er der ikke nær så mange biler på vejene, som der ville være normalt.

Sådan siger Lisbeth Nedergaard, der er pressechef for Falck.

Selskabet har i vores område haft 55 opgaver siden midnat, hvilket er en markant nedgang siden onsdag og torsdag, hvor der var rigtig travlt.

- Det har været nogle rimelig travle dage. Ikke, at vi er ved at brænde sammen, men set i lyset af, hvor mange der sidder hjemme, så har det altså været massivt, siger hun.

Læs også
Fuld fart ned ad sneklædte bakker: - Det er sygt sjovt
Læs også
Fuld fart ned ad sneklædte bakker: - Det er sygt sjovt

Kunne følge med

Også hos SOS Dansk Autohjælp er der mere ro i dag end de seneste dage. Der har der været travlt, men man har hele tiden kunnet følge med antallet af bilister med brug for hjælp.

- I går (torsdag, red.) havde vi 100 fritrækninger og bugseringer i jeres område - til sammenligning var der i samme uge sidste år lige omkring 30, siger Anette Bjørn Juncher, der er chef for selskabets alarmcentral.

Politiet fortæller fredag formiddag om en rolig dag. Faktisk var der ingen meldinger hos politiet om ulykker i de to politikredse i vores område før klokken 9, hvor en bil skred ud kort før Farøbroerne og ødelagde et autoværn.

Læs også
Glatte veje over hele regionen - tankvogn med 32.000 liter dieselolie endte i grøften
Læs også
Glatte veje over hele regionen - tankvogn med 32.000 liter dieselolie endte i grøften

- En varevogn skred ud og ramte midterrabatten. Bagefter stak autoværnet godt ud i det nordgående spor, og det gav gener for trafikken, siger vagtchef Michael Skræddergaard fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Han oplyser, at politiets umiddelbare teori er, at uheldet er sket som følge af glat føre.

Ingen kom noget til ved uheldet.


Nyhedsoverblik