Vil have lov for avl af hundetype

I Holland trådte den 24. august et totalforbud mod avl af hunde med flade snuder i kraft.

Dyrenes Beskyttelse efterlyser, at der indføres lovgivning på området i Danmark.

- Vi ved, at de fladsnuede racer er meget populære, og det er derfor afgørende, at der kommer regler for avlen, som kan højne dyrenes velfærd, siger familiedyrschef Jens Jokumsen ved Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

I Holland omfatter forbuddet mod avl blandt andet hunderacerne mobs, fransk bulldog og chihuahua.

Et finsk studie viste i juli, at hunde med flade snuder oftere sover dårligere og snorker mere end andre hunderacer.

De fladsnudede hunde risikerer også tilstande som forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme, skriver Dyrenes Beskyttelse.