Opdateret 12.30
Artiklen er opdateret, efter strækningen igen er åben.
Bededagstrafikken blev ramt af to færdselsuheld på E20 Vestmotorvejen i vestlig retning fredag formiddag.
Sydsjælland og Lolland-Falster Politi kunne oplyse, at det drejede sig om to forskellige uheld. Det første skete klokken 11.09 mellem Sorø og Slagelse.
Det næste skete klokken 11.18 ved Fjenneslev.
- Motorvejen er delvist, hvis ikke helt spærret begge steder, da politi og redning lige er ankommet, fortalte Heidi Grandt Andressen.
Uheldene skaber kø flere steder på Vestmotorvejen. Foto: Michael Nordborg
Strækningen er nu igen åbnet, og trafikken kan passere, oplyser Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi på Twitter.