Veganerpartiet er klar til folketingsvalg

Veganerpartiets mærkesager er dyrevelfærd og en bæredygtig fødevareproduktion.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Veganerpartiet har nået de 20.182 vælgererklæringer, der skal til for at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg. Det oplyser partiet på Twitter.

- I dette øjeblik ramte vi i @veganerpartiet 20.182 indsamlede vælgererklæringer, og vi er dermed i mål, skrev partiet på Twitter tidligere på dagen.

For godt en måned siden meddelte partiet, at det havde opnået 17.613 vælgererklæringer.

Vil omlægge den danske fødevareproduktion

En del af Veganerpartiets mærkesager handler om dyrevelfærd.

- Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varige men og væsentlig ulempe, skriver partiets på sin hjemmeside.

Derudover ønsker partiet at omlægge den danske fødevareproduktion til at være bæredygtig " hvor der går mindst muligt ressourcer til spilde frem til slutproduktet", lyder det.

Læs også
Veganere jagter underskrifter: 700 signaturer fra en plads på stemmesedlen
Læs også
Veganere jagter underskrifter: 700 signaturer fra en plads på stemmesedlen

Veganerpartiet er ikke det eneste parti, som i denne uge er blevet klar til folketingsvalg.

Mandag bekendtgjorde Kristendemokraternes formand, Isabelle Arendt, på Twitter, at partiet nu også havde opnået nok vælgererklæringer.

Vælgererklæringerne skal godkendes af Social- og Indenrigsministeriet, og her kan nogle blive erklæret ugyldige.


Nyhedsoverblik