Varmehjælp øges til 6.000 kroner

Akut varmehjælp, som blev aftalt i februar, kommer fortsat først tidligst til august, men checken er større.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et politisk flertal er enedes om at øge den akutte varmecheck fra 3.750 til 6.000 kroner. Og knap 100.000 flere husstande kommer med i ordningen. Det vil sige omkring 419.000 hjem i alt.

Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Den akutte varmehjælp til de danskere, hvis varmeregning er steget markant grundet høje energipriser, lader dog fortsat vente på sig. Pengene udbetales nemlig først til august og september, står der i aftalen.

quote Udgangspunktet er, at vi har meget høje energipriser. Specielt på gas. Det betyder, at mange danskere har en presset økonomi

Dan Jørgensen (S), klima-, energi- og forsyningsminister

Det skyldes it-udfordringer og mangel på lovhjemmel, som skal på plads først, lyder det fra regeringen.

Tilbage i februar indgik regeringen, SF, De Radikale, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne den første aftale om varmehjælp.

Den blev efterfølgende kritiseret af blå blok. 

Hjælpen ramte for få, og den kom for sent, selv om den blev kaldt akut, lød kritikken blandt andet på.

Krigen i Ukraine får priser til at eksplodere

Siden den første aftale blev indgået, invaderede Rusland naboen Ukraine, hvilket har fået energipriserne til at stige yderligere.

- Ruslands invasion af Ukraine har skabt endnu større usikkerhed omkring varmeregningerne, og rigtig mange danskere er hårdt ramt på pengepungen.

- Vi øger derfor varmehjælpen, så flere danskere kan få en check, og vi sætter beløbet markant op, siger Dan Jørgensen (S), der er klima-, energi- og forsyningsminister, i en pressemeddelelse.

Øger beløbet

Aftalepartierne er enige om at afsætte yderligere én milliard kroner til den øgede varmehjælp. Der er dermed tale om en fordobling i forhold til første aftale.

I den oprindelige aftale blev varmehjælpen givet til husstande med en samlet indkomst på under 550.000 kroner. Nu er grænsen sat til 650.000 kroner.

- Udgangspunktet er, at vi har meget høje energipriser. Specielt på gas. Det betyder, at mange danskere har en presset økonomi.

- Det gjorde vi allerede noget ved i den første aftale. Nu øger vi det beløb med en milliard mere. Det betyder, at flere vil modtage en check, og at checken vil være større, siger Dan Jørgensen på et doorstep, hvor aftalen præsenteres.

Læs også
Rekordhøje brændstofpriser gør ondt på pendlere og erhvervsdrivende: - Vi kan ikke overleve, som det er nu
Læs også
Rekordhøje brændstofpriser gør ondt på pendlere og erhvervsdrivende: - Vi kan ikke overleve, som det er nu

SF's politiske ordfører, Signe Munk, kalder den nye aftale for en håndsrækning til dem, der er hårdest ramt.

- Det vil ikke løfte hele byrden, men det er en ekstra hjælp. Det er en håndsrækning til at betale varmeregningen.

- Den grønne omstilling, hvor gassen blive sendt på pension, er den langvarige løsning. Men lige meget, hvor meget vi presser på her, så er der nogle danskere, der ikke får varmepumpe eller fjernvarme i morgen. De skal have en håndsrækning, siger Munk.

Aftalepartierne afsætter desuden yderligere 100 millioner kroner til kommunernes øgede udgifter til eksempelvis personligt tillæg til pensionister og kontanthjælpsmodtagere.

Ifølge aftalen betyder det, at borgere med meget små indtægter får hjælp, før checken udbetales i august og september.


Nyhedsoverblik