Vandrefalke yngler med succes - men bestanden kan blive ramt af fugleinfluenza

Denne sommer er mindst 35 vandrefalkeunger fløjet fra rederne, men nu er der frygt for, at fugleinfluenza kan give den danske bestand et dyk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mindst 35 vandrefalkeunger er denne sommer kommet på vingerne.

Det er dermed lykkedes 15 par vandrefalke i Danmark at få æg eller unger. Der er ellers observeret 22 falkepar i Danmark i alt, men syv af dem er ikke lykkedes med æg eller unger, men har nøjedes med at tage tilløb til et familieliv.

Midt i glæden over et frugtbart falkeår og en stabil bestand de seneste ynglesæsoner, er der dog en vis bekymring for, at fugleinfluenza kan give den danske bestand et dyk.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Falk fra Møns Klint er død af fugleinfluenza

En af hunnerne fra et af de to ynglepar på Møns Klint er i løbet af sommeren dokumenteret død af fugleinfluenza.

Siden efteråret 2020 er adskillige vandrefalke i Danmark fundet døde med mistanke om, at de er bukket under på grund af den virussygdom, der har reduceret den svenske bestand betragteligt.

Læs også
Fugleinfluenza hærger hos vilde fugle - nærmer sig værste sæson nogensinde
Læs også
Fugleinfluenza hærger hos vilde fugle - nærmer sig værste sæson nogensinde


- I Sverige skønnes en vis andel af landets bestand på cirka 1.000 par vandrefalke at være døde på grund af fugleinfluenza. Endnu er der ikke fuldt overblik over antallet af døde, siger ornitologen og falkeeksperten Niels Peter Andreasen, der på vegne af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) samler data om Danmarks vandrefalke og hvert år stykker det nationale ynglefacit sammen.

- Da epidemien tilsyneladende ikke er slut, kan vi godt frygte, at den danske bestand også risikerer at gå ned i antal. Særligt hvis virus muterer og skaber nye smitsomme typer af fugleinfluenza, der rammer falkenes byttedyr, så rovfuglene på den måde får smitten i sig.

FAKTA OM VANDREFALKEN:

  • Vandrefalken forsvandt som dansk ynglefugl i 1972, men den genindvandrede i 2002.

  • Rovfuglens forsvinden hang sammen med bekæmpelse, indsamling af falkeunger til falkonervirksomhed og brug af miljøgifte som DDT.

  • Totalfredning af alle rovfugle og udfasning af gifte har bidraget til at øge vandrefalkenes frugtbarhed.

  • Møns Klint er sammen med Bornholm og Stevns Klint artens danske kerneområder.

  • I år har to par ynglet på Møns Klint, mens Bornholm har haft fem par og Stevns Klint fire ynglepar.

  • Mønbroen og Farøbroen har hver haft et par, ligesom Vejle Havn og Aarhus Havn er noteret for ynglepar.
    Parret i Aarhus har fået hele fire unger ud at flyve.

  • Derudover er der i sæsonen 2022 noteret vandrefalkepar på Vestforbrændingen i Glostrup, Stålværket i Frederiksværk, Kyndbyværket, Stigsnæsværket, Fynsværket, Skærbækværket og Esbjergværket.

  • Den tyske bestand af vandrefalke tæller godt 600 ynglepar.

  • Ringmærkede falke har dokumenteret, at tyske vandrefalke kan etablere sig som danske ynglefugle.

Kilde: Niels Peter Andreasen, Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

På 20 år er der nu 15-20 falkepar

Danmarks ynglebestand af vandrefalk har siden omkring årene 2018 og 2019 fundet et niveau omkring 15-20 par.

Fremgangen skal ses i lyset af, at et enkelt falkepar for 20 år siden slog sig ned for at yngle i den danske natur, efter at arten i knap 30 år forinden havde været fraværende som ynglefugl i Danmark.

quote Bestanden af vandrefalk i Danmark har næppe været større i nyere historisk tid, end det er tilfældet i disse år

Niels Peter Andreasen, ornitolog og falkeekspert.

På den vis repræsenterer vandrefalken en ornitologisk solstrålehistorie på linje med havørnens genindvandring og den røde glentes fremgang.

- Bestanden af vandrefalk i Danmark har næppe været større i nyere historisk tid, end det er tilfældet i disse år. I 1800-tallet var der formentlig højst 10-15 ynglepar af vandrefalk i Danmark. Nu oplever vi så hvert år omkring en snes par, der forsøger at yngle. 20-25 lokaliteter er blevet mere eller mindre faste levesteder for falkene, siger Niels Peter Andreasen.

Sådan så det ud, da vandrefalken holdt rast ved Vordingborg. (Arkivfoto).
Sådan så det ud, da vandrefalken holdt rast ved Vordingborg. (Arkivfoto). Foto: Per Rasmussen

De mest oplagte redelokaliteter på stejle klippesider og klinter på Bornholm, Møn og Stevns er ved at være optaget af vandrefalke. Men ifølge DOF er der muligheder for flere ynglepar på broer og høje bygninger i særlig grad i havnebyer. Denne type af potentielle redesteder var begrænsede i 1800-tallet og tidligere i historien.

Forkærlighed for kraftværker

Nutidens vandrefalke har en forkærlighed for at slå sig ned på høje og bastante kraftvarmeværker og i havneområder med siloer og industribygninger.

Der har de senere år været ynglepar på Stigsnæsværket på Vestsjælland i Skælskør, Kyndbyværket ved Roskilde Fjord, Stålværket i Frederiksværk, Skærbækværket ved Fredericia, Fynsværket ved Odense Fjord, Esbjergværket og Vestforbrændingen i Glostrup ved København. De senere år har også Nordjyllandsværket nord for Limfjorden haft ynglepar af vandrefalke, men her er begge fugle forsvundet.

Læs også
Tårnfalkeunger reddet af nysgerrig elektriker
Læs også
Tårnfalkeunger reddet af nysgerrig elektriker

- Vandrefalke foretrækker store højder til deres æg og unger, gerne 80 meter oppe eller derover, siger Niels Peter Andreasen.

Ved Aabenraa havde vandrefalken for et par år siden et ynglested på Enstedværket. Da værket blev sprængt i luften, sluttede en falkeepoke på stedet.



Nyhedsoverblik