Usædvanligt stille nytår fører til få fyrværkerisigtelser hos politiet

Regionens to politikredse melder om rolige dage omkring nytårsskiftet og roser folks opførsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De to politikredse her i regionen, Sydsjællands og Lolland-Falster Politi og Midt- og Vestsjællands Politi, har tilsammen sigtet 10 personer for at overtræde fyrværkeriloven fra den 30. december sidste år til 3. januar i år.

Det fremgår af politikredsenes døgnrapporter fra den pågældende periode.

Ni af sigtelserne er sket hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Blandt andet blev en 15-årig dreng få minutter inde i det nye år sigtet for at fyre fyrværkeri af langs jorden i butiksgaden Algade i Vordingborg. Og senere på natten standsede politiet en 23-årig mandlig bilist fra Nørre Alslev, som havde en kasse med ni kanonslag i bilen.

Andre sigtelser handler om at fyre lovligt fyrværkeri af på et ulovligt tidspunkt. 

Antallet af sigtelser hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er noget lavere, end det plejer at være på den tid af året.

Det siger Tom Trude, der er linjechef for beredskabet hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV2 ØST.

- Intensiteten i den periode plejer at være stor, men vi må bare sige, at der var usædvanligt stille, og især nytårsaften, hvor vi generelt havde meget få sager og hændelser. Folk har været varsomme med fyrværkeriet og overholdt forsamlingsforbuddet.

En sigtelse hos Midt- og Vestsjællands Politi

Samme bemærkelsesværdige ro har der også været hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Her er én person blevet sigtet for at overtræde fyrværkeriloven.

Det drejer sig om en 26-årig mand fra Holbæk, som opbevarede et hjemmelavet kanonslag på sin bopæl i Labæk.

brandfolk beskudt
Læs også
Brandvæsen blev beskudt med fyrværkeri – nu efterforsker politi sagen
brandfolk beskudt
Læs også
Brandvæsen blev beskudt med fyrværkeri – nu efterforsker politi sagen

Politiet opdagede dog kanonslaget ved et tilfælde, da manden i første omgang blev sigtet for at stjæle en tom tvillingebarnevogn, der stod i en ulåst port ikke langt fra hans bopæl. Politiet fandt frem til barnevognen, der stod ved hoveddøren ind til en ejendom og traf her også den 26-årige mand.

- Generelt har det været et rigtig roligt nytår, og det tegner sig også i sigtelsesbilledet, både hvad angår fyrværkeriloven, men også overtrædelse af forsamlingsforbuddet, siger Charlotte Tornquist fra politiets presseafdeling. 


Nyhedsoverblik