Undersøgelse: Ikke alle børnehaver giver børn nok opmærksomhed

Evalueringsinstitut har undersøgt kvaliteten i kommunale børnehaver. Pædagoger kritiserer undersøgelsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Pædagogerne i kommunale børnehaver er generelt gode til at interagere med børnene og skabe en struktureret hverdag med faste rammer.

Til gengæld kan personalet nogle steder blive bedre til at give børnene opmærksomhed under leg. I halvdelen af børnehaverne mangler der også legematerialer af god kvalitet.

Det fremgår af en stor undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der har set nærmere på kvaliteten i de kommunale børnehaver.

Bekymrede for børns trivsel

I undersøgelsen er 19 procent af børnehaverne vurderet til at være af god kvalitet, mens kvaliteten i seks procent vurderes som utilstrækkelig.

Det kan ifølge EVA skyldes, at personalets samvær med børnene er overvejende negativt og irettesættende, at børnene oplever meget ventetid mellem aktiviteter, eller at der mangler legematerialer på stuen.

- Vi må desværre konstatere, at kvaliteten i en mindre del af børnehaverne er så lav, at man kan blive bekymret for børnenes trivsel.

Børn, barn, kommuner
Læs også
Besparelser i Odsherred - børnehaver skal holde sommerferielukket
Børn, barn, kommuner
Læs også
Besparelser i Odsherred - børnehaver skal holde sommerferielukket

- Derudover kan man sætte spørgsmålstegn ved, om de kommunale børnehaver generelt set giver børnene gode nok muligheder for at rykke sig i forhold til læring og udvikling, siger Mikkel Haarder, direktør i EVA.

I de resterende 75 procent af børnehaverne er kvaliteten ifølge undersøgelsen tilstrækkelig.

Pædagoger kritiserer undersøgelsen

Hos Bupl, der er fagforening for pædagoger, er man kritisk over for EVA's undersøgelse.

Det skyldes, at den anvender en amerikansk metode, der ifølge Bupl tænker meget i skole, hvordan man kan opkvalificere børnene bogligt, og hvordan man kan pace dem frem.

- I Danmark har vi i daginstitutionerne tradition for at gøre børn selvhjulpne og at sætte deres perspektiv og legen i centrum. Vi ved, at det er den måde, børn udvikler sig bedst på.

Børnehuset ved Storebæltsvej
Læs også
Børnehaver i ghettoer risikerer at lukke - nu søger kommune dispensation
Børnehuset ved Storebæltsvej
Læs også
Børnehaver i ghettoer risikerer at lukke - nu søger kommune dispensation

- Derfor synes vi ikke, det er rigtigt at bruge den her amerikanske metode, siger Elisa Rimpler, formand i Bupl.

BUPL: Nødvendigt at skrue op for normeringer

Hun mener generelt, at der er brug for at diskutere og tale om kvaliteten i daginstitutionerne.

Men hun håber samtidig ikke, at EVA's undersøgelse bliver et udtryk for, hvordan man skal udvikle kvaliteten.

- Det bliver vi nødt til at gøre ved at skrue op for normeringer, skrue op for fagligheden ved at ansætte flere pædagoger, og at der bliver plads til mere efter- og videreuddannelse for pædagogerne, siger Bupl-formanden.

Mor
Læs også
Mor i kommune med dårlig normering: Når finanslovspengene ud til os?
Mor
Læs også
Mor i kommune med dårlig normering: Når finanslovspengene ud til os?

EVA's undersøgelse er baseret på observationer på 165 stuer på 88 institutioner i 56 kommuner.

Undersøgelsen er den første af sin slags herhjemme.


Nyhedsoverblik