Uhyggelig tendens - langt flere unge kommer til skade i trafikulykker i vores område

Langt flere unge kommer til skade eller bliver dræbt i trafikken i vores område i forhold til landsplan. 

Det viser en ny stor analyse af de danske ulykker, som Vejdirektoratet har gennemført.  

I Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds var 84 procent af de tilskadekomne og dræbte i 2019 18-24-årige, der kørte et motorkøretøj. I Midt- og Vestsjællands Politikreds var det hele 95 procent. 

Det tilsvarende tal på landsplan er 73 procent, viser opgørelsen i analysen. 

- Tallene dækker over, at der er flere bilister i jeres område, der er nødt til at køre i bil for at komme til arbejde eller uddannelse end i for eksempel København. Bor man på landet, så er man mange steder nærmest nødt til at have en bil, hvis man skal passe sin uddannelse eller et arbejde, siger afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet til TV2 ØST. 

Landeveje er farligst 

Analysen viser samtidig, at der sker forholdsvist flere ulykker med personskade på landevejene i vores område end i byerne. 

- De mange ulykker blandt unge handler om deres trafikmønstre og manglende erfaring. I dag er der mange, der vælger at køre til uddannelse. Og især de unge mænd kører tit mere risikovilligt, end man gør, når man er i 40'erne. Især på de øde landeveje kan det friste, siger Marianne Foldberg Steffensen. 

Generelt er rigtig mange ulykker i vores område forbundet med for høj fart. 

- Vores erfaring er, at mange ser hastighedsgrænserne som vejledende, eller som noget, der gælder for alle andre. Og hvis man kører på en af de store lige landeveje, så kan det give mange en falsk tryghedsfornemmelse, hvor man godt mener, at man kan køre lidt hurtigere. Og så er det, at de alvorlige frontal-kollisioner kan ske, siger hun. 

Generelt er det netop de frontale kollisioner – hvor to modkørende biler støder sammen – der står bag hovedparten af de alvorlige ulykker i vores område. Og det er ikke hemmeligt, hvor det sker. Sådan lyder meldingen fra Erik Mather, leder af færdselspolitiet hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

- Vi analyserer hvert år på tallene og finder de farligste strækninger. Og det er de lange, lige landeveje, der klart er farligst. Det er ikke de små, snørklede eller smalle landeveje. Det er på de store, lige veje, det går galt – blandt andet fordi alt for mange kører alt for stærkt, siger han.

- Der køres meget for stærkt på nogle af landevejene. Der er langt fra A til B her i vores område, og der er samtidig mange, der kører, siger han. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Alvorlige færdselsuheld kan undgås 

Antallet af alvorlige trafikuheld er de seneste generationer raslet ned.  Det skyldes ikke kun, at vi er blevet bedre til at køre bil, men også en række andre tiltag. 

- Bilerne er blevet mere sikre, og mange steder ændrer kommunerne eller staten på vejens design, så den ikke indbyder til, at man kører så stærkt. Samtidig er chancen for at blive afsløret i at køre for stærkt altså noget, der tæller. Ved man, at der tit er kontrol, så er der flere, der kører pænt, siger Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet. 

Det er noget, som Erik Mather også ser. 

- Det er klart, at vores kontroller hjælper. Men der er også andre faktorer, der betyder noget. Vi bliver hele tiden bedre og bedre og ikke mindst klogere. År for år bliver sikkerheden bedre – men det er et langt, sejt træk at bringe antallet af ulykker ned. Det er noget, der tager tid, siger han. 

I hans politikreds har politiet lige nu seks vejstrækninger, hvor de gennemfører kontroller mindst to gange om ugen. 

Og det virker, vurderer han. 

- Vi kan jo se, at langt de fleste trafikanter er pendlere, eller andre, der virkelig tit kører på strækningerne. Og det er klart, at hvis de rigtig tit ser en fotovogn på strækningen, så er det noget, som de husker. Næste gang man kører fordi, så kører man nok ikke for stærkt, siger Erik Mather.