Uhyggelig tendens - langt flere unge kommer til skade i trafikulykker i vores område

Langt flere unge kommer til skade i trafikken i vores område end på landsplan. Det viser en ny stor analyse af trafikken, der samtidig udpeger en særlig farlig vejtype. 

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Langt flere unge kommer til skade eller bliver dræbt i trafikken i vores område i forhold til landsplan. 

Det viser en ny stor analyse af de danske ulykker, som Vejdirektoratet har gennemført.  

I Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds var 84 procent af de tilskadekomne og dræbte i 2019 18-24-årige, der kørte et motorkøretøj. I Midt- og Vestsjællands Politikreds var det hele 95 procent. 

Det tilsvarende tal på landsplan er 73 procent, viser opgørelsen i analysen. 

- Tallene dækker over, at der er flere bilister i jeres område, der er nødt til at køre i bil for at komme til arbejde eller uddannelse end i for eksempel København. Bor man på landet, så er man mange steder nærmest nødt til at have en bil, hvis man skal passe sin uddannelse eller et arbejde, siger afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet til TV2 ØST. 

Landeveje er farligst 

Analysen viser samtidig, at der sker forholdsvist flere ulykker med personskade på landevejene i vores område end i byerne. 

- De mange ulykker blandt unge handler om deres trafikmønstre og manglende erfaring. I dag er der mange, der vælger at køre til uddannelse. Og især de unge mænd kører tit mere risikovilligt, end man gør, når man er i 40'erne. Især på de øde landeveje kan det friste, siger Marianne Foldberg Steffensen. 

quote  Især de unge mænd kører tit mere risikovilligt, end man gør, når man er i 40'erne

Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder fra Vejdirektoratet

Generelt er rigtig mange ulykker i vores område forbundet med for høj fart. 

- Vores erfaring er, at mange ser hastighedsgrænserne som vejledende, eller som noget, der gælder for alle andre. Og hvis man kører på en af de store lige landeveje, så kan det give mange en falsk tryghedsfornemmelse, hvor man godt mener, at man kan køre lidt hurtigere. Og så er det, at de alvorlige frontal-kollisioner kan ske, siger hun. 

Generelt er det netop de frontale kollisioner – hvor to modkørende biler støder sammen – der står bag hovedparten af de alvorlige ulykker i vores område. Og det er ikke hemmeligt, hvor det sker. Sådan lyder meldingen fra Erik Mather, leder af færdselspolitiet hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

- Vi analyserer hvert år på tallene og finder de farligste strækninger. Og det er de lange, lige landeveje, der klart er farligst. Det er ikke de små, snørklede eller smalle landeveje. Det er på de store, lige veje, det går galt – blandt andet fordi alt for mange kører alt for stærkt, siger han.

Kø på Vestmotorvejen
Læs også
Lidt færre biler på vejene mindsker tiden i kø markant
Kø på Vestmotorvejen
Læs også
Lidt færre biler på vejene mindsker tiden i kø markant

- Der køres meget for stærkt på nogle af landevejene. Der er langt fra A til B her i vores område, og der er samtidig mange, der kører, siger han. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Det er især de frontale kollisioner, der er farlige, viser analysen. Her en frontal ulykke ved Vester Egeborg ved Næstved.
Det er især de frontale kollisioner, der er farlige, viser analysen. Her en frontal ulykke ved Vester Egeborg ved Næstved. Foto: Per Rasmussen

Alvorlige færdselsuheld kan undgås 

Antallet af alvorlige trafikuheld er de seneste generationer raslet ned.  Det skyldes ikke kun, at vi er blevet bedre til at køre bil, men også en række andre tiltag. 

- Bilerne er blevet mere sikre, og mange steder ændrer kommunerne eller staten på vejens design, så den ikke indbyder til, at man kører så stærkt. Samtidig er chancen for at blive afsløret i at køre for stærkt altså noget, der tæller. Ved man, at der tit er kontrol, så er der flere, der kører pænt, siger Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet. 

Det er noget, som Erik Mather også ser. 

- Det er klart, at vores kontroller hjælper. Men der er også andre faktorer, der betyder noget. Vi bliver hele tiden bedre og bedre og ikke mindst klogere. År for år bliver sikkerheden bedre – men det er et langt, sejt træk at bringe antallet af ulykker ned. Det er noget, der tager tid, siger han. 

I hans politikreds har politiet lige nu seks vejstrækninger, hvor de gennemfører kontroller mindst to gange om ugen. 

mads_claus_rasmussenritzau_scanpix_3.jpg
Læs også
Minister vil bremse store trafikdræbere med ny køreuddannelse
mads_claus_rasmussenritzau_scanpix_3.jpg
Læs også
Minister vil bremse store trafikdræbere med ny køreuddannelse

Og det virker, vurderer han. 

- Vi kan jo se, at langt de fleste trafikanter er pendlere, eller andre, der virkelig tit kører på strækningerne. Og det er klart, at hvis de rigtig tit ser en fotovogn på strækningen, så er det noget, som de husker. Næste gang man kører fordi, så kører man nok ikke for stærkt, siger Erik Mather.

Fakta om trafikulykker i Sydsjælland og Lol­land-Falsters Politikreds 

I 2019 var der 889 trafikulykker på Sydsjælland og Lol­land-Falster, hvoraf 189 af ulykkerne var med person­skade. 

  

19 personer mistede livet. Antallet af dræbte er lidt højere end gennemsnittet for 2015-2018, hvor 15 personer i gennemsnit mistede livet om året. 

  

Der var 5,02 per­sonskadeulykker pr. 10.000 indbyggere i politikredsen i 2019. Det er på niveau med landsgennemsnittet, som var 4,83. 

  

I 2019 udgjorde spiritusulykker i Sydsjællands og Lol­land-Falsters Politikreds 12 procent af alle personskadeulykker. Det er højere end på landsplan, hvor det var 10 procent. 

 

Kilde: Vejdirektoratet 

Fakta om trafikulykker i Midt- og Vestsjællands Politikreds 

I 2019 var der 829 trafikulykker på Midt- og Vestsjælland, hvoraf 140 af ulykkerne var med personskade. 

  

13 per­soner mistede livet. Antallet af dræbte er på niveau med gennemsnittet for 2015-2018, hvor 15 personer i gen­nemsnit mistede livet om året. 

  

Der var 3,04 personska­deulykker pr. 10.000 indbyggere i politikredsen i 2019. Det er lavere end landsgennemsnittet, som var 4,83.   

  

I 2019 udgjorde spiritusulykker i Midt- og Vestsjællands Politikreds 13 procent af alle personskadeulykker. Det er højere end på landsplan, hvor det var 10 procent. 

 

 Kilde: Vejdirektoratet 

 


Nyhedsoverblik