Nyhedsoverblik

Ugens sidste dag bliver uden regn

Efter seks dage i træk med regn et eller andet sted i landet slutter ugen, ifølge TV 2 Vejret, af med en tørvejrsdag.

Mest sol er der udsigt til først på dagen, hvor mange kan nyde en solrig morgen og formiddag. Fra omkring middagstid bliver det en overgang mere skyet, skriver TV 2 Vejret.

Temperaturen topper i eftermiddagstimerne med 15 til 18 grader.

Da vinden bliver jævn til frisk fra sydvestlig retning, vil det nok føles en smule køligere at være udenfor. Men alt i alt er der udsigt til en søndag med hæderligt septembervejr