Udviklingshæmmet mand er fundet igen

En udviklingshæmmet mand efterlyses af politiet, efter at man ikke har hørt fra ham siden torsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Manden er fundet igen
Clock19. jun 2021, kl. 15:54
Politiet har nu fundet manden i god behold. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Derfor er hans navn og billede fjernet fra artiklen. Han er blevet fundet i god behold i Nordsjælland, siger vagtchef Søren Østervig, som lader forstå, at politiet ikke kan oplyse yderligere af hensyn til privatlivets fred. - Og vi vil meget gerne sige tak til alle, som har kigget efter ham.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er fredag morgen gået ud med en efterlysning af en mand fra Næstved. Han er 175 centimeter høj, har med politiets ord en "kraftig mave" og udpræget interesse for offentlige transportmidler.

Politiet efterlyser manden, der er udviklingshæmmet, fordi man ikke har hørt fra ham siden i går, torsdag, oplyser vagtchef Lars Westerweel fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Han er i vis udstrækning i stand til at klare sig selv, men tiden gør, man er blevet bekymret for ham, forklarer vagtchefen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandens bopæl er en institution beliggende i Næstved, men hans interesse for netop busser og tog gør, at politiets efterlysning vedrører hele Sjælland.

- Han har en glæde ved offentlig transport. Derfor er det lige før, han kan være rejst til det meste af Sjælland, forklarer Lars Westerweel.

Politiet hører derfor gerne fra borgere, der skulle have truffet eller træffer manden.

Du kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.



Nyhedsoverblik