¨

Udsatte børn skal kunne afvise forældrene

Anbragte børn skal kunne sige nej til kontakt med deres biologiske forældre, mener regeringen. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Udsatte børns indflydelse på deres eget liv skal øges, og økonomien i kommunerne må ikke afgøre, om et barn skal anbringes, lyder det fra regeringen.

Anbragte børn skal kunne sige nej til kontakt med deres biologiske forældre. Og det må ikke være en slunken kommunekasse, der afgør, om et udsat barn bliver anbragt i rette tid og på rette sted.

Det er nogle af grundstenene i den nye "Barnets Lov", som regeringen mandag præsenterer.

Udspillet ligger i forlængelse af statsministerens nytårstale, som var helliget bedre hjælp til omsorgssvigtede børn.

- Børn skal høres meget mere. Det går ikke, at det i dag er alle andre rundt om barnet, der har muligheden for at træffe beslutningen (om barnet skal se forældrene, red), siger social- og indenrigsminister Astrid Krag til TV2.

Forening: Systemet skal tage beslutningen

Formand Søren Skjødt fra Foreningen af Døgn- og Dagtilbud mener ikke, at børn selv skal kunne afgøre, om de vil afbryde kontakten med forældrene.

- Det er en beslutning, som systemet omkring barnet skal tage. Det er et kraftfuldt værktøj og en stor beslutning, som jeg kan være bekymret for, at vi lægger i skødet på barnet, siger han til Ritzau.

Børn skal høres meget mere. Det går ikke, at det i dag er alle andre rundt om barnet, der har muligheden for at træffe beslutningen

Astrid Krag (S), social- og indenrigsminister

Såvel statsministeren som Astrid Krag har dog flere gange fremhævet eksempler, hvor anbragte børn har efterlyst, at der var grebet tidligere ind.

Børn Vilkår: Et vigtigt skridt

Hos Børn Vilkår kalder direktør Rasmus Kjeldahl regeringens udspil for et vigtigt skridt, som kan være med til at give udsatte børn en tiltrængt følelse af kontrol med deres eget liv.

Børns Vilkår og Socialrådgiverforeningen hilser derfor også velkommen, at regeringen lægger op til at mindske kommunernes regninger, når det besluttes at anbringe børn.

Rasmus Kjeldahl er ikke i tvivl om, at netop økonomiske overvejelser i kommunerne fører til, at børn fjernes for sent fra hjemmet.

- I de mange sager, vi ser akterne på, er det næsten mere reglen end undtagelsen, at børnene anbringes for sent på trods af blinkende alarmlamper, siger han.

Det ved vi om regeringens udspil om anbragte børn

Mandag afholder S-regeringen regeringsseminar på Marienborg, og her vil et udspil på børneområdet blive præsenteret. En del er allerede sluppet ud i medierne.

 

Senere på året forventer regeringen at kunne præsentere et samlet udspil, hvor der skal ses på alle aspekter på anbringelsesområdet. Forinden skal organisationer, eksperter, kommuner, børn og andre høres.

 

Her er et overblik over noget af det, som vi foreløbig ved:

 

  • Anbragte børn og unge skal have en ret til at kunne sige, at de ikke vil have samvær og kontakt med deres biologiske forældre.
    ​​​​​Regeringen vil give anbragte børn flere rettigheder, end de har i dag. En ny Barnets Lov skal sætte børnene først.
    Mens lovgivningen i dag i høj grad handler om forældrenes ret til at se barnet, skal det i nogen grad vendes om, således at børnenes ønsker bliver omdrejningspunktet.
  • Regeringen vil gøre det billigere for kommunerne at få fjernet udsatte børn fra forældrene. Det skal ske ved at forøge den refusion, kommunerne kan få fra staten i anbringelsessager.
    Regeringen foreslår, at staten skal refundere 75 procent af beløbet i særligt dyre sager, der koster over 2.050.000 kroner.
    Der skal være 50 procent refusion af udgiften til enkeltsager, der koster mellem 1.630.000 kroner og 2.049.999 kroner, mens der skal gives 25 procent refusion af udgiften til enkeltsager, der koster mellem 830.000 kroner og 1.629.999 kroner.
  • Anbragte børn skal have bedre uddannelse.
    Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) søsætter en tværministeriel arbejdsgruppe. Den skal til foråret efter planen give et svar på, hvordan anbragte børn kan få den bedst mulige uddannelse.
    Kommunerne skal have ansvaret for, at anbragte børn får deres 9.-klasse-eksamen.
  • Overgangen fra barne- til voksenliv skal gøres lettere.
    Som reglerne er nu, forsvinder støtte og omsorgspersoner typisk, når barnet fylder 18 år.
    Overgangen skal lettes, for eksempel med systematisk opfølgning på, hvordan det går for de unge i de første år af voksenlivet. Både i forhold til job, bolig og uddannelse.


Kilder: DR, TV2, Politiken, Berlingske, Social- og Indenrigsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet.

Se mere

Det kan eksempelvis være meldinger om misbrug eller overgreb i hjemmet.

Kjeldahl påpeger, at statistikkerne viser store forskelle i antallet af anbringelser fra kommune til kommune, som ikke kan forklares ud fra beboersammensætningen. Desuden er der færre anbringelser i årets sidste kvartal.

- Det er, fordi kommunekassen er tom på det tidspunkt. Så bliver den administrative beslutning ikke at anbringe - selv om man skulle antage, at der er lige så stort behov der som i årets andre ni måneder, siger han.

Penge spiller en stor rolle

Formand Benny Andersen fra Socialpædagogerne er heller ikke i tvivl om, at penge er en stor faktor, når kommunerne behandler sager om eventuel anbringelse af børn.

- Vi hører fra alt for mange steder, at børnene ikke får det rette faglige tilbud tidligt nok. Alt for ofte skyldes det en tom pengekasse, siger han.

Han siger, at landsforbundet dagligt får meldinger om for sene eller forkerte anbringelser.

- Det giver sig selv, at det forringer de drenge og pigers chancer for at få gode muligheder i livet, og det synes jeg simpelthen ikke, at vi kan være bekendt.

Både Børns Vilkår og Socialpædagogerne mener, at regeringens udspil - at lade staten refundere en større del af udgifterne i de særligt dyre anbringelsessager - vil lette presset.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App