Udsatte børn skal kunne afvise forældrene

Udsatte børns indflydelse på deres eget liv skal øges, og økonomien i kommunerne må ikke afgøre, om et barn skal anbringes, lyder det fra regeringen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Anbragte børn skal kunne sige nej til kontakt med deres biologiske forældre. Og det må ikke være en slunken kommunekasse, der afgør, om et udsat barn bliver anbragt i rette tid og på rette sted.

Det er nogle af grundstenene i den nye "Barnets Lov", som regeringen mandag præsenterer.

Udspillet ligger i forlængelse af statsministerens nytårstale, som var helliget bedre hjælp til omsorgssvigtede børn.

- Børn skal høres meget mere. Det går ikke, at det i dag er alle andre rundt om barnet, der har muligheden for at træffe beslutningen (om barnet skal se forældrene, red), siger social- og indenrigsminister Astrid Krag til TV2.

Forening: Systemet skal tage beslutningen

Formand Søren Skjødt fra Foreningen af Døgn- og Dagtilbud mener ikke, at børn selv skal kunne afgøre, om de vil afbryde kontakten med forældrene.

- Det er en beslutning, som systemet omkring barnet skal tage. Det er et kraftfuldt værktøj og en stor beslutning, som jeg kan være bekymret for, at vi lægger i skødet på barnet, siger han til Ritzau.

quote Børn skal høres meget mere. Det går ikke, at det i dag er alle andre rundt om barnet, der har muligheden for at træffe beslutningen

Astrid Krag (S), social- og indenrigsminister

Såvel statsministeren som Astrid Krag har dog flere gange fremhævet eksempler, hvor anbragte børn har efterlyst, at der var grebet tidligere ind.

Børn Vilkår: Et vigtigt skridt

Hos Børn Vilkår kalder direktør Rasmus Kjeldahl regeringens udspil for et vigtigt skridt, som kan være med til at give udsatte børn en tiltrængt følelse af kontrol med deres eget liv.

Børns Vilkår og Socialrådgiverforeningen hilser derfor også velkommen, at regeringen lægger op til at mindske kommunernes regninger, når det besluttes at anbringe børn.

Rasmus Kjeldahl er ikke i tvivl om, at netop økonomiske overvejelser i kommunerne fører til, at børn fjernes for sent fra hjemmet.

- I de mange sager, vi ser akterne på, er det næsten mere reglen end undtagelsen, at børnene anbringes for sent på trods af blinkende alarmlamper, siger han.

Det ved vi om regeringens udspil om anbragte børn

Det kan eksempelvis være meldinger om misbrug eller overgreb i hjemmet.

Kjeldahl påpeger, at statistikkerne viser store forskelle i antallet af anbringelser fra kommune til kommune, som ikke kan forklares ud fra beboersammensætningen. Desuden er der færre anbringelser i årets sidste kvartal.

- Det er, fordi kommunekassen er tom på det tidspunkt. Så bliver den administrative beslutning ikke at anbringe - selv om man skulle antage, at der er lige så stort behov der som i årets andre ni måneder, siger han.

Penge spiller en stor rolle

Formand Benny Andersen fra Socialpædagogerne er heller ikke i tvivl om, at penge er en stor faktor, når kommunerne behandler sager om eventuel anbringelse af børn.

- Vi hører fra alt for mange steder, at børnene ikke får det rette faglige tilbud tidligt nok. Alt for ofte skyldes det en tom pengekasse, siger han.

Han siger, at landsforbundet dagligt får meldinger om for sene eller forkerte anbringelser.

- Det giver sig selv, at det forringer de drenge og pigers chancer for at få gode muligheder i livet, og det synes jeg simpelthen ikke, at vi kan være bekendt.

Både Børns Vilkår og Socialpædagogerne mener, at regeringens udspil - at lade staten refundere en større del af udgifterne i de særligt dyre anbringelsessager - vil lette presset.