Udkast til politiaftale: Politi skal rykke ud til indbrud inden 24 timer

Der må ifølge aftaleudkast ikke gå mere end 24 timer fra en borger anmelder indbrud, før politiet rykker ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der skal indføres en garanti for, at politiet rykker ud så hurtigt som muligt - og ikke senere end 24 timer - når en borger anmelder et indbrud.

Sådan lyder det i et udkast til en aftale om en politireform, som DR Nyheder har set.

quote Hvis man bruger tid og penge det ene sted, så kan man ikke gøre det et andet sted. Politiet har i forvejen problemer med at få tingene til at hænge sammen

David Sausdal, politiforsker, Københavns Universitet

Udkastet er et forsøg på at lave et kompromis til en politiaftale, som samtlige partier lige nu forhandler med justitsminister Nick Hækkerup om, skriver DR.

Venter har tidligere i forhandlingerne fremsat som partiets hovedkrav, at der bliver indført en politigaranti på linje med behandlingsgarantien i sundhedsvæsenet.

1512451623_indbrud_151028.jpg
Læs også
Politi bruger elektroniske tricks for at skærpe kampen mod indbrudstyve
1512451623_indbrud_151028.jpg
Læs også
Politi bruger elektroniske tricks for at skærpe kampen mod indbrudstyve

Det skal sikre, at politiet altid rykker ud, når borgere har brug for det. Eksempelvis ved indbrud, vold, trafikuheld eller tyveri.

Venstres retsordfører Inger Støjberg ønsker dog ikke at kommentere de igangværende forhandlinger, skriver DR.

Forsker tvivler på effekt

Politiforsker og postdoc på Københavns Universitet, David Sausdal, advarer ifølge DR om, at forslaget vil tage ressourcer fra andet af politiets arbejde.

- Det er jo sådan, at hvis man bruger tid og penge det ene sted, så kan man ikke gøre det et andet sted. Politiet har i forvejen problemer med at få tingene til at hænge sammen. Der kan være områder, man ikke kan levere på, siger han til DR.

Han tvivler desuden på, at garantien om at politiet dukker op inden for et døgn efter anmeldelsen vil have den store effekt på opklaringsarbejdet.

Politi
Læs også
Regeringen vil oprette 20 nærpoliti-enheder
Politi
Læs også
Regeringen vil oprette 20 nærpoliti-enheder

Derudover kritiserer han forslaget for at være "detailstyring af dansk politi".

Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, siger til DR, at han har sympati for forslaget, men det ikke kan lade sig gøre i praksis.

I udkastet til politireformen fremgår det desuden, at der skal tilføres 300 ekstra betjente til politiet inden udgangen af 2022.

Men ifølge David Sausdal vil det ikke være nok til at løfte ambitionen om en politigaranti.


Nyhedsoverblik