Trods opfordringer vil unge fortsat helst studere i storbyerne

I 2019 var den geografiske fordeling for optaget på videregående uddannelse den samme som i 2013.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På trods af opfordringer er det ikke lykkedes at få flere til at søge videregående uddannelser uden for de store byer.

Faktisk var den geografiske fordeling for optagelser den samme i 2019 som i 2013.

Det skriver Politiken med henvisning til en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Den viser, at i 2013 blev 26 procent optaget på en videregående uddannelse uden for en af de fire største byer. Samme år blev 74 procent optaget på en videregående uddannelse i København, Aarhus, Odense eller Aalborg.

I 2019 - altså seks år senere - var fordelingen den samme.

getimage.jpg
Læs også
Ansøgninger til pædagoguddannelser falder på landsplan - men stiger på Sjælland
getimage.jpg
Læs også
Ansøgninger til pædagoguddannelser falder på landsplan - men stiger på Sjælland

Ses der på, hvor folk søger ind, er der endda flere end før, som vil studere i en af de største byer. I 2019 søgte tre procent færre en videregående uddannelse uden for de fire største byer sammenlignet med i 2013.

Ifølge Mette Fjord Sørensen, underdirektør i Dansk Industri, er det et problem, at det ikke er lykkedes at få flere unge til at søge uden for storbyerne.

Hun påpeger dog, at der også skal være et erhvervsliv, som efterspørger de uddannelser, man udbyder. Ellers opstår der et andet problem:

- Så flytter de unge efterfølgende, når de ikke kan få job, siger hun til Politiken.

undervisning_ucsj.jpg
Læs også
Bekymret minister: Ansøgere har i snit søgt under tre uddannelser
undervisning_ucsj.jpg
Læs også
Bekymret minister: Ansøgere har i snit søgt under tre uddannelser

I Danske Studerendes Fællesråd ser næstformand Signe Tolstrup Mathiasen ikke udviklingen som et problem.

Til Politiken forklarer hun, at det kan være svært at sikre en god kvalitet af uddannelserne på universiteterne, hvis man spreder dem mere ud.

Både børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har ifølge Politiken for nylig sendt et brev til landets studenter med opfordring til at "søge bredt" både fagligt og geografisk.

Men heller ikke i år er der sket en ændring i søgemønstret.

Fordelingen af ansøgere til by og land er cirka den samme som de senere år, skriver Politiken.

Hvordan selve optaget fordeler sig i år, bliver først offentliggjort om en lille uges tid.


Nyhedsoverblik