Trods coronarestriktioner: Flere sigtet for spirituskørsel i julen - næstflest på Sjælland

Rigspolitiet har opgjort tallene for dette års juletrafikkontroller. På trods af adskillige coronarestriktioner er tallene bekymrende og ret skuffende, lyder det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forsamlingsforbud og nedlukkede restauranter og beværtninger ser ikke ud til at have haft nogen synderlig effekt på spiritus- og narkokørslen i juleperioden.

For på trods af diverse coronarestriktioner og en direkte opfordring fra statsminister Mette Frederiksen (S) om ikke at afholde traditionelle julefrokoster, så er antallet af sigtede for spirituskørsel højere end i samme periode sidste år.

Det fremgår af Rigspolitiets opgørelse for trafikkontroller i juleperioden mellem 26. november og 26. december. 

I alt blev 432 sigtet for at køre med for meget alkohol i blodet mod 413 sigtelser sidste år. Midt- og Vestsjællands Politikreds står for næstflest af sigtelserne med 54 i perioden.

- Selvom mange julefrokoster har været aflyst, og nattelivet har været ramt af restriktioner, har vi alligevel sigtet rigtig mange mennesker for spiritus- og narkokørsel. Det er bekymrende, meget overraskende og ret skuffende, siger Christian Berthelsen, der er politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, i pressemeddelelsen.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi står noteret noget længere nede på listen med 28 sigtelser for spirituskørsel i juleperioden.

Læs også
20 unge samlet til ulovlig julefrokost:
Får bøder for over 55.000 kroner
Læs også
20 unge samlet til ulovlig julefrokost:
Får bøder for over 55.000 kroner

I samme periode er henholdsvis 64 og 41 personer blevet sigtet for narkokørsel hos Midt- og Vestsjællands Politi og hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Til sammenligning blev 60 personer i juleperioden sidste år sigtet for narkokørsel – i begge politikredse tilsammen.

I alt blev 784 personer sigtet for narkokørsel. En væsentlig stigning set i forhold til de 511 sigtede for samme forseelse i juletrafikkontrollen sidste år.

Markant flere ulykker

De alarmerende tal viser sig dog ikke kun i antallet af sigtelser.

Politiet har i juleperioden nemlig også registreret markant flere trafikulykker, hvor føreren har været påvirket af enten spiritus eller narkotika.

quote Sætter man sig bag rattet og kører i påvirket tilstand, vælger man bevidst at bringe sit eget og andres liv i fare.

Politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter

I alle politikredsene blev der således registreret 143 trafikulykker, hvor en fører var påvirket af spiritus. Det er tæt på en fordobling af sidste års antal på 78. Af dette års spiritusulykker blev 15 registreret i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds, mens 11 blev registreret hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Også narkopåvirkerede trafikanter var involveret i flere ulykker i år end sidste år. Mens der blev registreret 17 tilfælde sidste år, var tallet i år steget til 25. Tre af dem var i Midt- og Vestsjællands Politikreds, mens Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi som den eneste politikreds - foruden Bornholm – ikke har haft nogen narkoulykker.

Så meget større er risikoen for en trafikulykke i påvirket tilstand:

Risikoen for at blive involveret i et færdselsuheld er 1-3 gange større, hvis man er påvirket af hash

Risikoen stiger yderligere 2-10 gange, hvis man er påvirket af kokain.

Vælger man kombinationen af stoffer og alkohol, så bliver risikoen 20-200 gange større end hvis man ikke var påvirket.

Kilde: politi.dk / Rigspolitiet

Hos politiet ser man med stor alvor på de mange flere trafikulykker med påvirkede førere indblandet.

- Selv små mængder af alkohol påvirker dømmekraften og reaktionsevnen bag rattet. Sætter man sig bag rattet og kører i påvirket tilstand, vælger man bevidst at bringe sit eget og andres liv i fare. Det valg er uanset omstændighederne det forkerte valg, siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiet i pressemeddelelsen. 

Læs også
Coronavirus giver regionale krisecentre akut pladsmangel
Læs også
Coronavirus giver regionale krisecentre akut pladsmangel

Antallet af sigtede narkobilister er generelt stigende, hvilket tallene for juletrafikkontrol 2020 bekræfter, fremgår det af pressemeddelelsen.

Kigger man længere tilbage i tiden, kan der over den seneste årrække konstateres et fald i antallet af spiritusbilister fra godt 11.700 sigtede i 2007 til lidt over 6.000 i 2019. Men faldet er dog ikke fortsat de seneste tre år, hvor tendensen viser en stigning på knap otte procent.

Se alle tallene fra politiets juletrafikkontrol i 2020 i tabellen herunder.

Tallene dækker over henholdsvis "sigtelser for spirituskørsel", "uheld i forbindelse med spirituskørsel", "sigtelser for narkokørsel" og "uheld i forbindelse med narkokørsel".

PolitikredsSigtelser spirituskørselUheld spirituskørselSigtelser narkokørselUheld narkokørsel
Nordjylland4116612
Østjylland377773
Midt- og Vestjylland7214821
Sydøstjylland3415503
Syd- og Sønderjylland3691042
Fyn3725604
Sydsjælland og Lolland Falster2815410
Midt- og Vestsjælland5411643
Nordsjælland2411372
Københavns Vestegn2510723
København4091302
Bornholm4160
I alt43213278425
Kilde: politi.dk / Rigspolitiet

Nyhedsoverblik