Mand var millionær hele julen uden at vide det

En mand i halvtredserne vidste ikke, at han var blevet millionær, da han tog på juleferie. Først nytårsdag tjekkede han skrabekalenderen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har du tjekket din skrabekalender en ekstra gang?

Det kan nemlig vise sig at være en stor gevinst i vente, der kan gøre nytåret lidt sødere. Det var i hvert fald det, der skete for en mand midt i halvtredserne fra Midtsjælland.

Han blev noget overrasket, da han kom hjem fra sin juleferie og fandt ud af, at han var blevet millionær.

quote Jeg tænkte: <em>Det er simpelthen ikke sandt</em>

Vinder fra Midtsjælland

Han havde nemlig vundet to millioner kroner på sin skrabekalender Pakkejagt fra Quick, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

- Vi havde ikke taget vores skrabekalendere med på ferie, så den 31. december kom jeg i tanke om, at vi da lige skulle have tjekket, om der var gevinst. Og pludselig ser jeg så, at der er tre pakker på den, der hedder Pakkejagt, hvilket betyder en gevinst på to millioner kroner. Jeg tænkte: Det er simpelthen ikke sandt, fortæller han til Danske Spil. 

Kiosk kunne ikke udbetale præmie

Nytårsaftensdag skyndte manden sig ned til den forhandler, hvor han normalt køber sine lodder. For nu ville han vide, om der virkelig var en gevinst på skrabekalenderen.

- Manden i kiosken sagde bare: Der er sgu mere på, end jeg har i kassen. Og det havde han jo ret i, fortæller vinderen muntert til Danske Spil.

Efter et besøg i kiosken tog manden fat i Danske Spils kundecenter, som endegyldigt kunne bekræfte, at han kunne træde ind i 2020 som nyslået millionær.

lotto1.jpg
Læs også
Er det dig, der har vundet en million kroner?
lotto1.jpg
Læs også
Er det dig, der har vundet en million kroner?

Manden er gift og har to store børn, så da han kom hjem med nyheden, bredte der sig helt naturligt en god stemning i det lille hjem.

quote Manden i kiosken sagde bare: <em>Der er sgu mere på, end jeg har i kassen</em>

Vinder fra Midtsjælland

- Jeg vil sige, at der var rimelig god stemning herhjemme. Vi gik og jokede med, hvad vi skulle finde på med alle de penge. Især mine børn var ret overgearede, siger han. 

Familien valgte dog at holde tæt om nyheden hele nytårsaften, som de fejrede sammen med nogle venner.

- Men samtidig havde vi travlt, for vi skulle over til nogle venner og holde nytår. Vi aftalte, at vi ikke skulle sige noget om gevinsten til nogen, så det var da lidt svært at holde masken gennem aftenen, udtaler han.

Drømmer om nyt køkken og en rejse

Ifølge Danske Spil har familiefaren og resten af familien længe drømt om at få lavet nyt køkken og badeværelse. De havde endda fået lov af banken til at låne til byggeprojektet.

- Det behøver vi så ikke nu, vi kan bare betale det hele kontant. Det er jo helt fantastisk, siger vinderen.

Lotto Pernille Mehl
Læs også
Kalundborg er Danmarks heldigste by - fjerde lottomillionær fundet på kort tid
Lotto Pernille Mehl
Læs også
Kalundborg er Danmarks heldigste by - fjerde lottomillionær fundet på kort tid

Manden fra Midtsjælland har nu takket ja til at få besøg af en af Danske Spils millionærrådgivere.

- Vi vil jo gerne have det optimale ud af pengene, så det er virkelig rart, at man kan få lidt hjælp til at finde ud af, hvad der er smartest at gøre i vores situation. Helt sikkert er det, at vi skal ud at rejse til sommer – og nok på en lidt federe tur, end vi ellers havde tænkt, udtaler han i pressemeddelelsen.


Nyhedsoverblik