To unge løsladt i drabssag

En kvinde på 21 år og en 22-årig mand sidder ikke længere varetægtsfængslet for knivdrabet på 53-årig mand i Vordingborg. De er fortsat sigtet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kvinde på 21 år og en mand på 22 år er ikke længere varetægtsfængslede i sagen om drabet på en 53-årig mand i Vordingborg sidste år.

Det skriver Ekstra Bladet.

En 19-årig mand sidder fortsat varetægtsfængslet i sagen. Sigtelserne mod alle tre er opretholdt, fortæller Susanne Bluhm, som er anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til avisen.

Læs også
53-årig dræbt af 60 knivstik - tre personer er varetægtsfængslet
Læs også
53-årig dræbt af 60 knivstik - tre personer er varetægtsfængslet

Alle tre nægter de sig skyldige i sagen.

Den 53-årige mand blev sidste år i oktober fundet dræbt i sit hus i Vordingborg. Han var ifølge politiet blevet stukket med kniv mindst 60 gange.

Manden blev ifølge politiet sidst set i live to dage før, at han blev fundet afgået ved døden.

Efter flere døgns efterforskning blev de tre unge anholdt i en koordineret indsats af politiet og fremstillet i grundlovsforhør. De har siddet varetægtsfængslet siden da.

For godt en måned siden foretog politiet nye undersøgelser ved Chr. Winthersvej, hvor den 53-årige mand blev dræbt, knap fem måneder efter drabet skete.

Læs også
Politiet undersøger område i Vordingborg
Læs også
Politiet undersøger område i Vordingborg

Det er uvist, hvad det var, som har fået politiet til at indlede nye undersøgelser i området omkring den 53-årige mands bopæl.

Efter fundet af den dræbte 53-årige søgte politiet i området med både hunde, droner og et "betydeligt antal politifolk, lød det fra politiet.


Nyhedsoverblik