Telenor har systematisk givet politiet ulovlige teledata

Selv om det kun tillades i meget alvorlige sager, giver Telenor fortsat særlige teledata til politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et af landets største teleselskaber, Telenor, har konsekvent udleveret teleoplysninger til politiet uden den nødvendige retskendelse.

Dermed har selskabet krænket sine kunders og andre borgeres ret til såkaldt meddelelseshemmelighed.

Det skriver Politiken.

Udleveringen har stået på i hvert fald siden september 2018. Og den fortsætter, skriver avisen.

emilie-meng.jpg
Læs også
Drab på Emilie Meng førte til opdagelse af telefejl
emilie-meng.jpg
Læs også
Drab på Emilie Meng førte til opdagelse af telefejl

Samtidig ser den ud til at være sket i strid med lovens regler.

Det fremgår af Telenors svar til Politiken samt en aktindsigt i selskabets kommunikation med Rigspolitiet.

Har misforstået retskendelser

Af oplysningerne fremgår det, at Telenor konsekvent har misforstået retskendelser. Kendelserne handler om at udlevere såkaldt signaleringsdata til politiet.

Signaleringsdata er alene oplysninger fra telemaster om én telefons geografiske placering.

Alligevel har Telenor også sendt oplysninger om, hvem den pågældende har været i kontakt med.

Det må ellers kun tillades af retten i sager, hvor politiet mistænker en forbrydelse, der kan give mindst seks års fængsel.

Charlotte Skovmand
Læs også
Teledata helt centrale i sag om bølge af hjemmerøverier
Charlotte Skovmand
Læs også
Teledata helt centrale i sag om bølge af hjemmerøverier

Det er tidligere kommet frem, at politiet i løbet af 2019 modtog både sms-indhold og modpartsnumre fra Telenor, når det indhentede signaleringsdata i forbindelse med straffesager.

Telenor indberettede i juni 2019 sagen som et brud på telekunders persondatasikkerhed. Men indberetningen omhandlede alene sms-indholdet.

I dialog med politiet

Sagen om modpartsnumre blev den ansvarlige myndighed på teleområdet, Erhvervsstyrelsen, aldrig orienteret om. Det skriver Jyllands-Posten.

Telenor medgiver i et svar til Politiken, at firmaet konsekvent har overdraget modtagernumre til politiet. Og det fortsætter selskabet med.

Rigsadvokaten
Læs også
Efter skandale - teledata kan igen bruges i straffesager
Rigsadvokaten
Læs også
Efter skandale - teledata kan igen bruges i straffesager

Det sker, selv om der ikke foreligger den fornødne retskendelse.

- Modtagernumre er en integreret del af signaleringsdata i Telenor, hvilket politiet er bekendt med.

- Og når vi modtager en dommerkendelse fra politiet om udlevering af signaleringsdata, så er vi forpligtet til at udlevere alle de signaleringsdata, vi har, hvilket inkluderer modtagernumre, skriver Mette Krüger Eistrøm, juridisk direktør i Telenor, til Politiken.

Hun tilføjer, at selskabet har en igangværende dialog med politiet om at få "præciseret deres kendelser".

R ønsker redegørelse af sagen

Til Jyllands-Posten oplyser Rigspolitiet, at det i samråd med Rigsadvokaten har etableret en løsning, hvor modpartsnumre automatisk slettes og dermed ikke indgår i politiets videre sagsbehandling.

De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, siger til Ritzau, at han ønsker at se en redegørelse af sagen.

- At politiet måske har været med til at sørge for, at de berørte borgere ikke er orienteret, stiller den her sag i et meget alvorligt lys, siger han.


Nyhedsoverblik