Taget af politiet tre gange - transportfirma får kæmpebøde

Et midtsjællandsk transportfirma har fået en bøde på mere end 300.000 kroner, efter firmaet gentagne gange har kørt med andres gods uden tilladelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis man kører med andres ting og tager penge for det, skal man have de rigtige tilladelser. Ellers bliver det dyrt. Det erfarerede en midtsjællandsk transportvirksomhed den 21. februar, da det for tredje gang inden for kort tid blev stoppet af en politipatrulje.

quote Sådan som jeg ser det, er det her social dumping inden for transport

Henrik Ilsø Fobian, politikommissær, færdselsafdelingen, Midt- og Vestsjællands Politi

- Vi har tre gange tidligere stoppet biler fra transportvirksomheden, og nu har vi efterforsket os frem til, at de har kørt to gange mere uden tilladelse, siger Henrik Ilsø Fobian, politikommissær, færdselsafdelingen, Midt og Vestsjællands Politi. 

Derfor har Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi tilbageholdt virksomhedens biler, og givet vognmanden en bøde, der løber op i 244.000 kroner for ulovlig kørsel på flere forskellige datoer.

Frisør
Læs også
Hårproduktsgrossist fra Sorø får millionbøde for at kræve mindstepris
Frisør
Læs også
Hårproduktsgrossist fra Sorø får millionbøde for at kræve mindstepris

En anden person, der har disponeret på vognmandens vegne, har fået en bøde 58.000 kroner. Derudover har føreren af vognmandens varebiler fået tre bøder af 4000 kroner.

Social dumping

Ifølge Henrik Ilsø Fobian, er det største problem, at transportvirksomheder, der ikke har den rigtige tilladelse og uddannelse, ødelægger det for de virksomheder, som har styr på det.

- Sådan som jeg ser det, er det her social dumping inden for transport. Hvor firmaer går ud og underbyder dem, som har styr på tingene - ved ikke at have de rigtige tilladelser, den rigtige uddannelse og ved at køre billigst muligt selv til den lavest mulige løn, siger Henrik Ilsø Fobian.

blaablink.jpg
Læs også
Politiet styrker indsats mod ulovlig, udenlandsk arbejdskraft
blaablink.jpg
Læs også
Politiet styrker indsats mod ulovlig, udenlandsk arbejdskraft

Social dumping

Social dumping er et udtryk der bruges om en række forskellige fænomener. Fællesnævneren er at disse fænomener på den ene eller anden måde sætter arbejdstagernes løn- og arbejdsvilkår under pres eller undergraver de institutioner, der er med til at opretholde disse vilkår.

For eksempel bruges begrebet social dumping også om situationer, hvor udenlandske virksomheder udfører opgaver i Danmark uden at leve op til danske love og regler om fx SKAT, arbejdsmiljø eller social sikring

Den 1. juli 2019 trådte en række nye regler for varebilskørsel med gods i kraft, som skal gøre det nemmere for politiet at holde øje med varebilsbranchen.

quote Jeg har ikke oplevet en sag i den her kaliber før

Henrik Ilsø Fobian, politikommissær, færdselsafdelingen, Midt- og Vestsjællands Politi

Kører man som transportvirksomhed mod betaling med andre folks ting, og har varebilen en totalvægt på mere end to tons, kræver det en speciel tilladelse. Og at vognmanden har en uddannelse.

Har man ikke har tilladelse og den rigtige uddannelse til at køre med andres ting, kan man få bødestraf og konfiskeret sine biler.

- Jeg har ikke oplevet en sag i den her kaliber før, men vi har desværre en forventning om, at der findes rigtig mange af den her type virksomheder, siger Henrik Ilsø Fobian.


Nyhedsoverblik