Sygeplejersker skal betale mere i kontingent efter strejke

Dansk Sygeplejeråd har på en kongres torsdag besluttet at forhøje kontingenter for medlemmerne efter strejken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dansk Sygeplejeråds (DSR) medlemmer kommer til at skulle betale mere i kontingent efter den næsten ti ugers lange strejke.

Det er blevet besluttet på fagforeningens kongres torsdag, oplyser DSR på sin hjemmeside.

Et såkaldt konfliktkontingent skal "polstre organisationen til overenskomstforhandlingerne i 2024".

- Vi er meget opmærksomme på, at medlemmerne ikke skal betale mere end højst nødvendigt, og det vil hovedbestyrelsen nu se på, siger formand Grete Christensen på hjemmesiden.

- Jeg er glad for, at der i kongressen er udbredt enighed om, at vi skal sikre en stabil økonomi, fordi det giver handlemuligheder, så vi er rustet til fremtiden - og fremtidige overenskomstforhandlinger.

Hvad konfliktkontingentet præcist bliver, skal hovedbestyrelsen nu beslutte.

Strejke i 2008 kostede 650 millioner kroner

Desuden undersøger hovedbestyrelsen "alternative muligheder for finansiering, så konfliktkontingentet kan reduceres".

Det vides heller ikke endnu, hvor mange penge der er blevet brugt af strejkekassen i DSR i løbet af de næsten ti ugers strejke.

VIDEO: Sygeplejerskerne begyndte på arbejde igen i lørdags.

Ifølge Berlingske kostede en sygeplejerskestrejke 650 millioner kroner i 2008.

Dengang strejkede omkring 12.000 sygeplejersker i 43 dage. Hen over sommeren i år var mere end 6000 udtaget til strejken, der varede 69 dage.

Konflikten mellem sygeplejerskerne og Danske Regioner samt Kommunernes Landsforeningen blev afsluttet 27 august, da et lovindgreb blev vedtaget i Folketinget.

Læs også
Skuffede og vrede sygeplejersker tilbage på job: - Drømme og håb forsvinder
Læs også
Skuffede og vrede sygeplejersker tilbage på job: - Drømme og håb forsvinder

Med vedtagelsen vil sygeplejerskerne stige 5,02 procent i løn over de næste tre år. Det er den samme lønstigning, som blev vedtaget i februar til andre ansatte i kommunerne og regionerne.

Der bliver også nedsat en komité. Den skal se på lønforholdene for offentligt ansatte.


Nyhedsoverblik