Sundhedsministeren: - Flere operationer vil blive aflyst

Behandlingsgaranti sættes midlertidigt ud af kraft.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nordsjællands Hospital i Hillerød aflyser nu samtlige planlagte operationer og behandlinger resten af marts. Det fortæller vicedirektør på Nordsjælland Hospital, Jonas Egebart, til TV 2.

quote Men vi er mere på forkant end i Italien

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen

Men de er ikke det eneste hospital, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Det er et noget, som Sundhedsministeriet har sat i gang på alle hospitaler i Danmark, siger han. 

Det skal undersøges, hvad der ikke er nødvendigt at blive gennemført, og det er kun i en begrænset periode, siger ministeren. 

Behandlingsgaranti sættes midlertidigt ud af kraft

Behandlingsgaranti sættes desuden midlertidigt ud af kraft, så der kan være fokus på coronavirus. Operationer kan blive udskudt, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

- Man får selvfølgelig den operation, man er indstillet på, men på et senere tidspunkt, siger direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, der samtidig fortæller, at det forventes, at der kommer en pukkel.

20200311-203310-l_29mb.jpg
Læs også
Alle elever og mange offentligt ansatte sendes hjem
20200311-203310-l_29mb.jpg
Læs også
Alle elever og mange offentligt ansatte sendes hjem

- Jeg får allerede rigtigt mange mails fra pensionerede læger, der tilbyder deres hjælp. Jeg tror, at vi vil se et stort samfundsanvar i den næste tid, tilføjer han.

Hos Sundhedsstyrelsen er man bekymrende over den meget hurtige stigning af smittede, som Danmark lige nu oplaver. 

- Vi følger det her meget, meget nøje. Hvordan det ender i Danmark, kan vi ikke sige. Men vi er mere på forkant end i Italien. Derfor har vi en forhåbning om, at vi ikke når det samme som Italien, siger Søren Brostrøm.

Sundhedsstyrelsen: Tiltag kan afbøde smitten

Søren Brostrøm vurderer nye tiltag på området kan være med til at standse smitten i at brede sig.

- Vi kan ikke forudse, hvad de her initiativer vil gøre, men vi håber og tror, at de her tiltag vil være med til at afbøde smitten.

HER ER DE NYE TILTAG

  • Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem fra arbejde fra fredag den 13. marts 2020 og foreløbigt to uger frem.
     
  • Sygehuse og plejehjem mv. opfordres til med øjeblikkelig virkning at indføre skærpede restriktioner i forhold til besøg.
     
  • Alle skoler og dagtilbud lukkes fra mandag den 16. marts 2020 og i foreløbigt to uger.
     
  • Der arbejdes på at udstede forbud mod, at arrangører, forlystelser, restaurationsvirksomheder mv. samler flere end 100 personer indendørs.
     
  • Vi skal begrænse anvendelsen af den kollektive trafik.
     
  • Alle indendørs kulturinstitutioner, biblioteker, fritidstilbud mv. lukker nu. Og foreløbig to uger fra fredag den 13. marts 2020.
     
  • Elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner sendes hjem nu. Og foreløbig to uger fra fredag den 13. marts 2020.

 

Kilde: Regeringen.dk, TV2.

- Og så kan vi håbe, at det ser bedre ud, når vi kommer længere hen på foråret og sommeren, siger Søren Brostrøm.

Coronavirussen breder sig i Danmark, og 514 danskere er på nuværende tidspunkt smittet. Virusset har endnu ikke kostet nogen danskere livet.

CORONA-viruspletter.png
Læs også
Seneste nyt om coronavirus
CORONA-viruspletter.png
Læs også
Seneste nyt om coronavirus

En ældre patient i Sverige er dog død som følge af smitte, oplyser Region Stockholm. Det er første dødsfald i Skandinavien.

Regeringen fremlægger torsdag en hastelov for Folketinget. Den skal gøre det muligt at forbyde større forsamlinger på grund af frygten for spredning af coronavirus. Når en hastelov er på plads - hvilket kan ske på få dage - vil det så være op til regeringen, om loven skal benyttes.


Nyhedsoverblik