Styrelse anbefaler screening for frygtet sygdom hos ældre mænd

Det vurderes, at screening for udposning af hovedpulsåre kan halvere dødeligheden og redde 100-200 liv årligt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter langstrakte overvejelser anbefaler Sundhedsstyrelsen (SST) nu, at der indføres et nationalt screeningsprogram for abdominalt aortaaneurisme (AAA). Altså en udposning af hovedpulsåren.

Det fremgår af et notat til sundhedsudvalget i Folketinget, skriver Berlingske.

Det vurderes, at programmet vil kunne halvere dødeligheden som følge af AAA og redde mellem 100 og 200 menneskeliv hvert år.

Kan forebygge dødsfald

Når mænd er fyldt 65 år, skal de tilbydes en ultralydsundersøgelse, foreslås det ifølge notatet.

Hjertekarsygdommen koster hvert år 200 til 300 mennesker livet i Danmark, skriver avisen.

Ifølge professor og forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason er det "yderst positivt".

quote Man vil kunne forebygge unødige dødsfald med en relativt lille indsats som et screeningsprogram.

Gunnar Gislason, professor og forskningschef, Hjerteforeningen.


- Man vil kunne forebygge unødige dødsfald med en relativt lille indsats som et screeningsprogram.

I ultralydsundersøgelsen måler man ifølge Berlingske diameteren af hovedpulsåren, så der kan blive grebet ind i tide.

Det er i tilfælde af, at der findes en aneurisme - en udvidet eller udposet pulsåre - af en bestemt størrelse som følge af forhøjet blodtryk og åreforkalkning.

Et tilbud kun til mænd

Sygdommen er meget sjælden blandt kvinder, og derfor er det kun mænd, der vil få tilbud om en undersøgelse ifølge notatet.

Selve ultralydsundersøgelsen vurderes at være sikker. Dog nævnes også etiske problemstillinger ved et screeningsprogram.

Således vil mænd, der får konstateret en mindre udposning, få tilbud om et efterfølgende kontrolforløb.

Læs også
Svært overvægtige bliver oftere kronisk syge end rygere
Læs også
Svært overvægtige bliver oftere kronisk syge end rygere

Det kan medføre "sygeliggørelse og negativ psykisk påvirkning", hedder det ifølge avisen.

Flere vil også blive tilbudt en operation, hvis der er tale om en større udposning på mindst fem centimeter. I enkelte tilfælde kan det risikere at medføre dødsfald.

Men samlet vurderer SST, at der vil opnås en "folkesundhedsmæssig gevinst" ved et screeningsprogram ifølge Berlingske.

Vil koste over 20 millioner om året

I første omgang er anbefalingen et tidsbegrænset program for at samle erfaringer.

Sundhedsministeriet oplyser til avisen, at man er ved at behandle indstillingen.

Ifølge ministeriet vil der først skulle udarbejdes faglige anbefalinger for et nationalt screeningsprogram. Det skal være i samarbejde med en faglig arbejdsgruppe.

Det skønnes, at en engangsundersøgelse til 65-årige med ultralyd og opfølgning med personer med AAA samt planlagte kirurgiske indgreb vil koste omkring 21 millioner kroner hvert år.


Nyhedsoverblik