Stort tordenvejr rammer vores område - lyn i tusindvis på himlen

Et voldsomt regn- og tordenvejr ramte søndag aften vores område.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lyn i tusindvis, skybrud og kraftige vindstød var en del af en voldsom vejr-cocktail, der søndag aften ramte dele af vores område.

To bælter tværs over Sjælland og øerne blev i aftentimerne ramt af det voldsomme vejr, viser data fra DMI.

Voldsomst var det i et bredt bælte hen over Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland samt de omkringliggende øer. Her meldes om særdeles mange lyn. Også et bælte tværs over Vestsjælland blev ramt af et torden.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan her så lynet ud over det nordlige Korsør.
Sådan her så lynet ud over det nordlige Korsør. Foto: Lasse Antonsen

Bevægede sig mod øst

De store uvejr opstod ved 21-tiden, og bevægede sig derfra mod øst ind over regionen.

Mest regn er der ifølge DMIs foreløbige data kommet i området omkring Høng og Kirke Stillinge på Vestsjælland og på Lolland i et område omkring Stokkemarke og Maribo. Her ser der ud til at have været egentligt skybrud. 

Store dele af vores område blev dog ramt af de meget hidsige uvejr, der de fleste steder dog hurtigt drev over igen. DMI udsendte et varsel om uvejret klokken 21.19, og ophævede det igen klokken 00.09.

Også hårde vindstød blev målt flere steder i regionen søndag aften i forbindelse med uvejret.

VIDEO: Vi har samlet flere videoer fra regionen af søndag aftens vilde tordenvejr.

Lyn hvert andet sekund

Det sydlige tordenvejr var mest aktivt over Lolland og i et smalt bælte over Falster og Møn.

Her oplevede Birgitte Palle fra Falster det voldsomme vejr.

- Jeg har boet her i 43 år, og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det blitzede hvert andet sekund. Det var hele tiden, og det blev bare ved. Der var små lyn og store lyn imellem hinanden, fortæller hun.

Læs også
Søndag med først bedre vejr og senere risiko for skybrud
Læs også
Søndag med først bedre vejr og senere risiko for skybrud

- Det er altså imponerende kræfter, der er i vores natur, siger hun.

Få meldinger om problemer som følge af regn

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplevede man i løbet af aften og nattetimerne at flere trafiklys gik i sort. Det kan dog ikke siges, om dette kan have forbindelse med hverken lynskader eller voldsomt vejr.

- Vi har ikke fået meldinger ind om problemer med regn eller uvejr, siger vagtchef Lars Denholt til TV2 ØST.

Hos Midt-. og Vestsjællands Politi var der er en enkelt melding om en oversvømmet vej under uvejret. Det var i Vipperød i Holbæk Kommune. Her underrettede politiet brandvæsenet om vandet på vejen.


Nyhedsoverblik