Sådan påvirker Malik trafikken, færger og tog

En række færgeafgange er aflyst på grund af det kraftige blæsevejr, der ventes at ramme Danmark lørdag eftermiddag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stormen Malik, der i løbet af lørdag eftermiddag forventes at ramme Danmark med voldsomt blæsevejr og give forhøjet vandstand, får nu flere færgeselskaber til at aflyse flere afgange.

Færgeselskabet Scandlines har aflyst ruter mellem Gedser og Rostock fra lørdag eftermiddag frem til søndag morgen, oplyser selskabet. 

Den normale sejlplan ventes genoptaget søndag formiddag.

quote Vi finder det sikrest for alle at indstille trafikken fra i eftermiddag på grund af stormen Malik

Anette Ustrup Svendsen, kommunikationschef i Scandlines

Fra Gedser aflyses afgangene klokken 15.45, 18.00, 20.15 og 22.30. Søndag aflyses afgangene klokken 07.00 og 09.00. Fra Rostock aflyses afgangene klokken 15.45, 18.00, 20.15 og 22.30. Søndag aflyses afgangene klokken 06.00 og 09.00.

- Situationen er sådan, at vi finder det sikrest for alle at indstille trafikken fra i eftermiddag på grund af stormen Malik, der presser vandet ud af havnen i Gedser, hvor der i forvejen er meget lavt vand i farvandet ude foran Gedser, siger Anette Ustrup Svendsen, kommunikationschef i Scandlines.

Læs også
Voldsom storm truer - politiet opretter særligt stormberedskab
Læs også
Voldsom storm truer - politiet opretter særligt stormberedskab

Sejlplanen forventes at blive genoptaget fra Gedser søndag klokken 11.15 og klokken 11.15 fra Rostock. Ifølge Scandlines bliver sejlplanen mellem Rødby-Puttgarden ikke påvirket af det voldsomme blæsevejr.

- Men det afhænger af, hvordan det udvikler sig, til siger Anette Ustrup Svendsen.

Lørdag aften melder Scandlines også, at færgeforbindelsen med Rødby og Puttgarden er ramt af uregelmæssig sejlads. Passagerer skal derfor regne med, at der kan være ventetid for at komme med færgen.

Storebæltsbroen lukket for al trafik

Molslinjen har også aflyst flere afgange på Samsølinjen mellem Kolby Kås på Samsø og Kalundborg på Sjælland.

På nuværende tidspunkt er afgangen fra Kalundborg lørdag klokken 18.50 aflyst, fra Ballen er afgangen 16.10 aflyst. Søndag er afgangen fra Kalundborg aflyst klokken 08.55, mens afgangen fra Ballen klokken 06.15 også er aflyst.

Flere afgange kan blive aflyst på grund af vejret. Herunder ruten mellem Aarhus og Sjællands Odde.

Læs også
Syv personer blev dræbt - husker du decemberorkanen?
Læs også
Syv personer blev dræbt - husker du decemberorkanen?

Det voldsomme blæsevejr får også Omøfærgen til at aflyse flere afgange. Den sidste overfart fra Omø sker klokken 12.00, mens den sidste overfart fra Stigsnæs er klokken 13.00

- Vi melder ud igen når driften genoptages, oplyser færgeselskabet.

Biltrafikken er også blive ramt. Lørdag aften er Storebæltsbroen blevet lukket for al bil- og togtrafik. Broen bliver tidligst genåbnet klokken 9.00 søndag morgen. Sung & Bælt forventer derfor, at der kan opstå kø omkring broen.

Allerede lørdag eftermiddag forventer DMI vindstyrker på over 15 meter i sekundet, stigende i aften- og nattetimerne.

Når vinden kommer over 15 meter i sekundet, forbydes vindfølsomme køretøjer at passere Storebæltsbroen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 Det forbud har Storebæltsbroen indført lørdag eftermiddag, og forbuddet forventes først at ophøre søndag klokken 16.00.

Vindfølsomme køretøjer kan for eksempel være biler med campingvogne eller trailere, tomme lastbiler eller autocampere med en vægt under 3,5 ton.

Lørdag aften klokken 18 er meldingen fra Storebæltsbroen, at med de prognoser der er nu, ser det ud til, at blæsten bliver så kraftig, at broen lukker inden midnat. En lukning, der vil vare til søndag formiddag.

Rammer togdriften

Blæsten kommer giver også ændringer i togdriften. Lokaltog, der driver flere jernbaneforbindelser i vores område melder lørdag eftermiddag, at en stribe forbindelser bliver aflyst lørdag efter klokken 16.00 Det drejer sig om følgende strækninger:

  • 410 Tølløsebanen
  • 510R Odsherredsbanen
  • 910 Nærumbanen
  • 920R Frederiksværkbanen
  • 930R Lille Nord
  • 940R Hornbækbanen
  • 950R Gribskovbanen/Hillerød-Gilleleje
  • 960R Gribskovbanen/Hillerød-Tisvildeleje

Tog, der har afgang fra udgangsstationen indtil klokken 16.00, kører turen til ende. Der køres indtil videre med reduceret hastighed på:

  • 110R/210R Østbanen
  • 710R Lollandsbanen

Læs også
Gylleudslip spærrer frakørsel ved motorvej
Læs også
Gylleudslip spærrer frakørsel ved motorvej

Der vil desuden køre færre regionaltog de fleste steder på Sjælland. Det drejer sig om strækningerne:

  • Københavns Hovedbanegård - Holbæk - Kalundborg

DSB kører en gang i timen mellem Københavns Hovedbanegård og Holbæk. DSB kører ligeledes en gang i timen mellem Holbæk og Kalundborg. Du skal altså skifte tog i Holbæk, hvis du skal rejse mellem Københavns Hovedbanegård og Kalundborg.

  • Københavns Hovedbanegård - Næstved - Nykøbing Falster.

DSB kører en gang i timen mellem Københavns Hovedbanegård og Næstved. Ligeledes kører DSB en gang i timen mellem Køge - Næstved - Nykøbing Falster. Du skal altså skifte tog i Næstved eller Køge, hvis du skal rejse mellem Københavns Hovedbanegård og Nykøbing Falster.


  • Københavns Hovedbanegård - Roskilde - Ringsted

DSB kører en gang i timen med stop ved alle stationer. Bemærk, du kan eventuelt benytte InterCitytog alt efter hvilken station du skal til/fra.

  • Næstved - Køge

Her kører DSB en gang i timen (togene til/fra Nykøbing Falster).


Nyhedsoverblik