Stor pose penge klar: Vil du pynte din hjemby til Tour de France?

Destination Sjælland har oprettet en pulje på 250.000 kroner, der skal hjælpe lokale virksomheder med at lave tiltag op til og under Tour de France

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kreative, imponerende markdekorationer, pyntede gader, og dedikerede fans er sammen med de franske bjergtoppe og et udholdende cykelfelt nogle af de billeder, man bliver præsenteret for, når Tour de France hvert år for alvor markerer starten på sommerferien.

Læs også
Bliv en del af verdens største cykelløb - søger frivillige til Tour de France i Kalundborg
Læs også
Bliv en del af verdens største cykelløb - søger frivillige til Tour de France i Kalundborg

Men i år kan man også risikere at se sin hjemby eller måske endda sin baghave, når Magnus Cort, Mads Pedersen og Michael Mørkøv sammen med resten af tour-feltet passerer gennem Danmark. Her skal de blandt andet køre gennem dele af Sjælland.

Selvom de flestes øjne nok vil være rettet mod det stjernespækkede tour-felt, når verdens største cykelløb kører gennem Holbæk, Kalundborg og Slagelse kommune på 2. etape, vil turismesamarbejdet Destination Sjælland gerne sørge for, at Sjælland viser sig fra sin bedste side.

quote Vi vil gerne understøtte og inspirere virksomheder så meget som muligt til at skabe nogle aktiviteter, når Tour de France kommer forbi

Jens Müller, direktør i Destination Sjælland

- Vi vil gerne understøtte og inspirere virksomheder så meget som muligt til at skabe nogle aktiviteter, når Tour de France kommer forbi næste sommer, forklarer Jens Müller, direktør i Destination Sjælland

Derfor har Destination Sjælland blandt andet valgt at lave en pulje på 250.000 kroner, som deres netværkspartnere kan søge, hvis de vil lave specielle tiltag i forbindelse med Tour de France.

Tiltaget skal være med til at fejre og skabe et fællesskab omkring, at verdens største cykelløb har valgt at passere gennem området.

Artiklen fortsætter under billedet.

Puljen kan blandt andet bruges til aktiviteter eller pynt. FOTO: Lionel Bonaventure/AFP/Ritzau Scanpix
Puljen kan blandt andet bruges til aktiviteter eller pynt. FOTO: Lionel Bonaventure/AFP/Ritzau Scanpix

Kun fantasien sætter grænser

Der er ikke nogen specifikke krav til, hvad tiltaget skal gå ud på. Her er det bare fantasien, der sætter grænsen.

- Man kan enten lave en aktivitet eller city dressing, hvor man pynter byen op og for eksempel maler gaderne gule eller prikkede. Man kan også lave landart i forbindelse med, at rytterne er ude på ruten, som er det man kan se fra de helikopterbilleder, de viser fra etapen, siger Jens Müller.

Læs også
Cykelrytteren Mads Pedersen fra Holbæk er udtaget til Tour de France
Læs også
Cykelrytteren Mads Pedersen fra Holbæk er udtaget til Tour de France

Der er ingen regel om, at tiltaget skal ske på etapedagen den 2. juli. Faktisk ser Destination Sjælland meget gerne, at der både laves tiltag i månederne op til og den efterfølgende tid, så man kan få mest ud af arrangementet både før, efter og under.

quote Vi vil gerne sætte fokus på, at Tour de France ikke kun er på den ene etapedag den 2. juli

Jens Müller, direktør i Destination Sjælland

- Vi vil gerne sætte fokus på, at Tour de France ikke kun er på den ene etapedag den 2. juli, hvor de cykler gennem området. Vi vil gerne skabe incitament til, at folk vil være med til at skabe noget optakt og synlighed op til løbet, så der ikke kun er fokus på løbets ene dag, fortæller Jens Müller.

Vil skabe lokalt fællesskab

Selvom Destination Sjælland selvfølgelig ønsker at skabe en oplevelse for de, der besøger stederne, hvor feltet kører i gennem og for dem, der ser med hjemme i stuerne, så er tiltaget med puljen lige så meget for områdets borgeres skyld.

- Det er lige så meget for os selv, og de gæster der kommer. Det handler om at opbygge et godt fællesskab omkring det i lokalsamfundet og skabe en fællesfølelse omkring den her begivenhed, fortæller Jens Müller og fortsætter:

- Vi vil gerne opbygge en lokal stolthed og gøre de besøgende opmærksomme på, at det finder sted. Vi er jo stolte over, at sådan et verdensomspændende fænomen har valgt at lægge vejen forbi vores område, forklarer han.

Læs også
Bekræftet: Tour de France i Danmark bliver i 2022
Læs også
Bekræftet: Tour de France i Danmark bliver i 2022

Det er Destination Sjællands netværkspartnere, der kan søge puljen. De har nedsat en komité, der skal vurdere ansøgningerne. Alle der ansøger skal selv matche det beløb, de søger om. På den måde prøver Destination Sjælland at sikre, at folk gør noget ud af det. Det betyder, at hvis man som netværkspartner ansøger om 10.000 kroner, skal man også selv putte 10.000 ind i tiltaget.

Havnsø er gået i gang med forberedelserne

Selvom der stadig er en del måneder til, at Tour de France lægger vejen forbi Danmark, er de allerede i Havnsø i Kalundborg gået i gang med at varme op til det store cykelløb. De vil nemlig gerne skabe en byfest i forbindelse med cykelløbet, der skal strække sig over flere dage.

Allerede på mandag den 6. september holder Lokalrådet i Havnsø et borgermøde, hvor alle er velkomne til møde op og komme med ideer til, hvad der skal ske i Havnsø både op til og under Tour de France.


Nyhedsoverblik