Stærekasser hjælper: Bilister sænker farten

Langt flest kører pænt, efter at stærekassen, den automatiske fartkontrol, er blevet sat op forrige år. Det viser en rapport fra Vejdirektoratet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De såkaldte stærekasser får bilisterne til at lette foden på speederen. Det viser en evaluering af pilotprojektet, som vejdirektoratet står bag.

Stærekasserne er opsat på 11 vejstrækninger i hele landet. To af dem står på Slagelse Landevej ved Rosted, og den tredje står på Gaabensevej nær Nykøbing Falster.

Og netop her kan naboerne også mærke, at farten er sænket:

- Man kan mærke det, når folk skal op om morgenen, folk er meget opmærksomme. Der bliver bremset, det er man slet ikke i tvivl om, siger Bo Hansen.

Gennemsnitshastighed er faldet med 3-13 kilometer

quote Man må sige, det er kommet bag på os, at det er gået så hurtigt med at få hastigheden ned

Marianne Foldberg Steffensen

Vejdirektoratet er netop kommet med en ny rapport, der viser, at bilisternes gennemsnitshastighed er faldet med otte procent på de 11 strækninger landet over, hvor der er placeret stærekasser.

- Det er ret meget, nogle er der faldet mere, og nogle hvor det er faldet mindre. Men et gennemsnitsfald på otte procent betyder, at rigtigt mange mennesker har sat farten ned, siger Marianne Foldberg Steffensen, der er afdelingsleder hos Vejdirektoratet.

Artiklen fortsætter efter billedet.

 
  Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Gennemsnitshastigheden er med andre ord faldet med mellem 3 og 13 km i timen.

- Man må sige, det er kommet bag på os, at det er gået så hurtigt med at få hastigheden ned, så det er en positiv overraskelse, siger Marianne Foldberg Steffensen.

Borgere: Folk sætter farten ned

I vores region er der placeret yderligere to stærekasser i begge retninger på Slagelse Landevej ved Rosted. De blev placeret den 26. oktober 2018. Her må man køre max 80 km/t i modsætning til Gaabensevej, hvor makshastigheden er på 60 km/t. Her er naboerne glade for stærekassen.

408_0368.00_00_36_10.still002.jpg
Læs også
Minister: - Vanvidskørsel er bundegoistisk og livsfarligt
408_0368.00_00_36_10.still002.jpg
Læs også
Minister: - Vanvidskørsel er bundegoistisk og livsfarligt

- Da jeg flyttede ind i sin tid, der var der faktisk en dame, der blev slået ihjel lige her uden for vores hus, så vi er da rigtigt glade for, den er kommet, siger Melissa Huelle-Green.

Artiklen fortsætter efter billedet.

- Da jeg flyttede ind i sin tid, der var der faktisk en dame, der blev slået ihjel lige her, , siger Melissa Huelle-Green fra Stubberup.
- Da jeg flyttede ind i sin tid, der var der faktisk en dame, der blev slået ihjel lige her, , siger Melissa Huelle-Green fra Stubberup. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

quote Der blev kørt meget stærkt her

Bo Hansen fra Stubberup

- Der blev kørt meget stærkt her. Vi har også haft et par uhyggelige ulykker, så den er vildt berettiget, siger Bo Hansen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

 
  Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

- Det er faktisk en skolevej – de skal til Nordbyskolen, dem der kommer herfra, og vi skal også tænke på vores børn. Jeg synes i al almindelighed, at der skulle flere op, for der er for mange, der kører med hovedet under armen, siger Henny Meyer.

Udskrevet bøder for mere end 34 millioner kroner

I vores område alene har de i alt tre stærekasser udskrevet 21.600 bøder for mere end 34 mio kroner. Derudover har 1.318 personer fået et klip i kørekortet.

Ikke alle lader til at være glade for de automatiske fartkontroller - for i det første år har der været 27 tilfælde af hærværk mod dem landet over.

Artiklen fortsætter efter billedet.

 
  Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Ved vejdirektoratet er man overbevist om, at stærekasserne har en permanent effekt.

quote Vi ved fra undersøgelser fra Norge, at man sætter hastigheden ned i lang tid efter, man har passeret en stærekasse

Marianne Foldberg Steffensen

- Det er lidt sådan en skrøne, der er, at der bliver kørt langsomt forbi, og så sætter man hastigheden op igen. Vi ved fra undersøgelser fra Norge, at man sætter hastigheden ned i lang tid efter, man har passeret en stærekasse, siger Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet.

Folk er selv skyld i det

Spørgsmålet er, om den permanente overvågning kan blive for meget?

- Det får jo folk til at tænke sig om, folk vil gerne ud at gå. Det er rart, farten bliver sat lidt ned, siger Melissa Huelle-Green fra Stubberup.

20200317-173655-l_14mb.jpg
Læs også
Trods færre biler på vejene kører folk alt for hurtigt
20200317-173655-l_14mb.jpg
Læs også
Trods færre biler på vejene kører folk alt for hurtigt

- Jeg har selv en melder, der siger til, når der er fartkontrol. Selvfølgelig er det træls, hvis det kun er en til to km, den tæller desværre alligevel, siger Bo Hansen.

- Nej, det synes jeg ikke med det der. Du er selv skyld i det. Du kan bare køre pænt, så bliver der ikke taget billede af dig, siger Henny Meyer.

 
  Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Nyhedsoverblik