Sommervejret trækker mange til strandene - pas på revlehuller og fralandsvind

Livredderne ved de danske strande opfordrer badegæster til at tænke sig godt om, når de går i vandet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De mange solskinstimer denne sommer har gjort de danske strande til et yndet udflugtsmål.

Men det er ikke helt ufarligt at tage ud at bade.

Derfor opfordres alle badegæster til at sætte sig ind i forholdene på stranden, når de bader, for der kan være revlehuller, stærk strøm eller fralandsvind, der kan give farlige situationer.

Livredderaktioner på Sjælland i uge 28:

Marielyst: 0 livreddende aktioner, 7 førstehjælpsaktioner, 31 forebyggende aktioner og 174 oplysende indsatser

Enø: 0 livreddende aktioner, 11 førstehjælpsaktioner, 1 forebyggende aktion og 394 oplysende indsatser

Gudmindrup: 0 livreddende aktioner, 17 førstehjælpsaktioner, 17 forebyggende aktioner og 265 oplysende indsatser

Rørvig: 0 livreddende aktioner, 6 førstehjælpsaktioner, 33 forebyggende aktion og 314 oplysende indsatser

I alt: 0 livreddende aktioner, 41 førstehjælpsaktioner, 82 forebyggende aktioner, 1.147 oplysende indsatser


Livredderne udfører fire typer indsatser på strandene:

Livreddende aktioner: Hvor det vurderes, at en eller flere personer var i livsfare.

Førstehjælpsaktioner: Eksempelvis snitsår, skader efter møde med brandmænd, bistik, forstuvninger og dehydrering.

Forebyggende indsatser: Hvor livredderne har været ude i vandet for at advare folk, der eksempelvis har taget en luftmadras/gummibåd/badedyr med i vandet ved fralandsvind, eller få dem til at svømme tættere på land.

Oplysende indsatser: Hvor livredderne har været i kontakt med badegæster om fx de lokale forhold på stranden, de fem baderåd, og hvad man skal være opmærksom på i vandet.

Om sommeren udsender TrygFondens Kystlivredning hver uge en opgørelse over deres aktioner langs strandene. På Sjælland var der i uge 28 ikke nogen livreddende aktioner langs strandene, til gengæld var der brug for livredderne ved 41 forskellige førstehjælpsaktioner, som eksempelvis snitsår, skader efter møde med brandmænd, bistik, forstuvninger eller dehydrering.

Derudover måtte livredderne også 82 gange ud i vandet for at advare folk, der kunne risikere at komme galt afsted ved strandene, eksempelvis ved at tage en luftmadras med i vandet ved fralandsvind.

Pas på fralandsvind og revlehuller

Noget af det, der kan skabe farlige situationer på de danske badestrande er fralandsvind og revlehuller. 

- Hvert år har vi redningsaktioner, hvor badegæster bliver fanget i revlehuller eller taget af fralandsvind, og i sidste uge måtte livredderne hente flere personer tilbage på stranden på grund af det, siger Lasse Serup Jensby, der er driftsleder i TrygFonden Kystlivredning i en pressemeddelelse.

- Badegæsterne bliver overraskede over vandets kræfter, og de har ofte ikke energi til selv at komme i land eller går i panik, hvilket skaber nogle alvorlige situationer, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan kan du komme væk fra et revlehul.
Sådan kan du komme væk fra et revlehul. Foto: TrygFonden Kystlivredning.

Kystlivredderne bruger også en del tid på at advare folk, der selv svømmer for langt ud.

- I sidste uge hentede vi også to unge mænd i land, som var svømmet for langt ud fra kysten til, at de selv kunne svømme tilbage, og vi kalder jævnligt badegæster tættere på land for at undgå lignende situationer, siger Lasse Serup Jensby.

- Vil man gerne svømme en længere tur, så svøm langs med stranden, så man aldrig kommer længere ud, end man kan bunde og selv er i stand til at komme i land, siger han.

Lær stranden at kende

Selvom den ser fredelig ud, kan en strand være fuld af overraskelser, som ikke kan ses med det blotte øje. Og derfor er det en god idé at spørge livredderne eller en lokal til råds, inden man går i vandet et nyt sted.

Læs også
Dreng redder 83-årig kvinde fra at drukne
Læs også
Dreng redder 83-årig kvinde fra at drukne

- Mange strandgæster tænker måske ikke over det, men der er rigtig mange ting, som har betydning for, hvor sikker en strand er at bade på. Stranden kan for eksempel være stejl, så der hurtigt bliver dybt, eller der kan være revlehuller, som kræver et trænet øje at spotte i vandoverfladen, siger René Højer, der programchef i TrygFonden.

- Bader man et sted med moler, bølgebrydere eller høfder, er det også godt at sætte sig ind i, hvordan det påvirker strømforholdene i vandet, så man undgår at blive overrasket og bringe sig i farlige situationer, siger han og opfordrer til, at man vælger en strand med livreddere, som er klar til at træde til, hvis man får problemer i vandet.


Nyhedsoverblik