Solen bryder endelig gennem tæt skydække op til weekenden

Sydøstlige luftstrømme har givet gråvejr hele ugen. Men vinden skifter til vest, og det giver sol og byger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har man den seneste uge kigget op mod himlen, har chancen for at se andet end et tæt, gråt skydække været nogenlunde lig nul.

Men det ændrer sig frem mod weekenden, fortæller Erik Hansen, vagthavende meteorolog ved DMI.

- Det ser faktisk lidt bedre ud. Vi har jo hele ugen faktisk haft nærmest ubrudt skydække samt både lidt køligt og også ganske blæsende vejr, siger han tidligt fredag morgen.

- Nu har en front fra Atlanterhavet passeret, og det giver her om efteråret en lidt mildere vejrtype. Den store nyhed er, at vi også får lidt at se til solen.

201102_vejr_frha.2.jpg
Læs også
17,7 grader i november - her er forklaringen på det usædvanlige vejr
201102_vejr_frha.2.jpg
Læs også
17,7 grader i november - her er forklaringen på det usædvanlige vejr

På trods af det kommer weekenden ikke til at blive fri for blæst og byger.

Fredagen begynder noget gråt med skyer, dis og småregn.

Skyer kan hænge ved mod øst

I løbet af dagen vil det de fleste steder klare op - måske bortset fra i det østlige Danmark - og så kan der komme temperaturer op mod ti grader, samtidig med at det ventes at holde nogenlunde tørt.

Lørdagen er "nogenlunde samme historie", fortæller Erik Hansen.

Temperaturer op mod 11-12 grader og lidt solstrejf vil således gøre det til en dag med relativt pænt vejr nogle steder.

Men det bliver ikke uden dryp.

glat_svingbro.transfer.jpg
Læs også
Bliver kold og glat - bro i Næstved bliver saltet som den første i Danmark
glat_svingbro.transfer.jpg
Læs også
Bliver kold og glat - bro i Næstved bliver saltet som den første i Danmark

- Der vil fortsat komme fronter ind med forbigående regn fra vest, siger han.

Blæser op søndag

Søndag blæser det op, og vinden bliver jævn til hård, og særligt i Jylland er der risiko for regn.

Men ser man længere frem mod næste uge, vil vejret generelt blive mildt, og temperaturerne kan måske komme op i nærheden af 12-14 grader.

- Det er usædvanligt mildt for årstiden, siger Erik Hansen.

Den seneste uges gråvejr skyldes et højtryk, som har ligget relativt stille over Østeuropa, og som har sendt en sydøstlig luftstrøm med tæt skydække ind over Danmark.


Nyhedsoverblik