Sne, kulde og glatte veje - regionen er blevet klædt i hvidt

Særligt den sydlige del af regionen er præget af onsdagens snevejr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På ganske få timer blev store dele af regionen hvidklædt af onsdagens snevejr. 

Det har både kastet flotte, sneklædte landskaber af sig, men også betydet glatte veje og trafikuheld flere steder i regionen.

quote Hvis vi kigger frem i tiden, forventer vi frostvejr de næste mange dage

Frank Nielsen, vagthavende hos DMI

Ifølge DMI er der onsdag aften faldet cirka fem centimeter sne flere steder i regionen. 

- Vi har ikke nogen gode målinger endnu, men mit bedste bud er omkring fem centimeter, og når vi når frem til i morgen, kan den sydlige del godt være nået op på cirka 10 centimeter, siger Frank Nielsen, vagthavende hos DMI. 

Store geografiske forskelle

Ifølge DMI er der store forskelle på, hvor meget sne der falder lokalt, men vi kan godt forvente, at sneen bliver liggende de fleste steder henover de kommende dage.

 Særligt den sydlige del er ramt af sne og frost.

- Der er jo langt fra Sjællands Odde til Gedser, så der kan være stor forskel på, hvordan vejret arter sig de steder. Hvis vi kigger frem i tiden, forventer vi frostvejr de næste mange dage, og så smelter det jo ikke, siger Frank Nielsen.

Sneen faldt i løbet af dagen i Slagelse Lystskov.
Sneen faldt i løbet af dagen i Slagelse Lystskov. Foto: René Lind - Lind Foto
(Arkivfoto.)
(Arkivfoto.) Foto: René Lind - Lind Foto

Temperaturen spiller også en rolle, tilføjer han.

- Det er koncentreret mest i den sydlige del. Temperaturen på Lolland er meget tæt på frysepunktet, så der falder mere tungt sne dernede, hvorimod det godt kan fyge ned på Sydsjælland, siger Frank Nielsen.

Muligvis mere sne sidst på ugen

Dagens snevejr er efterhånden et sjældent syn i Danmark, hvor de seneste år har været usædvanlig snefrie. 

- Vi har haft nogle milde vintre de seneste år, så vi skal nogle år tilbage for at finde noget, der minder om det, vi får den kommende tid, siger Frank Nielsen.

Dronebillede hen over Korsør, som også blev sneklædt.
Dronebillede hen over Korsør, som også blev sneklædt. Foto: Aleksander Christiansen - 112news.dk/Skadestedsfotograf.dk

DMI forventer, at snevejret vil stoppe de næste par dage, og muligvis komme igen sidst på ugen.

- Så har vi måske balladen søndag eller mandag, hvor det ser ud til, at der godt kan komme et ordentligt lag sne, siger Frank Nielsen. 


Nyhedsoverblik