Skuffede sommerhusudlejere mister 40.000 overnatninger hver dag

Der mangler sundhedsfaglige argumenter for at holde grænserne lukket for turister, mener sommerhusudlejere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det giver rent sundhedsfagligt ikke mening at holde grænserne lukket for turister fra vores nabolande, og så længe beslutningen er gældende, bløder dansk turisme penge.

Sådan lyder det fra Carlos Villaro Lassen, der er direktør for Feriehusudlejernes Brancheforening.

quote Når man tager i sommerhus, ankommer man i sin egen bil, og man kan være i sin egen have eller ude i naturen med langt større afstand end inde i byerne

Carlos Villaro Lassen, direktør, Feriehusudlejernes Brancheforening

Meldingen kommer efter onsdagens aftale i Folketinget om en udvidelse af fase 2 i genåbningen, der ikke omfattede en åbning af grænserne for turister.

- Når man tager i sommerhus, ankommer man i sin egen bil, og man kan være i sin egen have eller ude i naturen med langt større afstand end inde i byerne, hvor der er langt større smittetryk.

- Det er ekstremt skuffende for hele dansk kystturisme, at vi stadig har uvished, og at der ikke er nogen god forklaring på, at man holder grænserne lukket, siger han.

En ny plan senest 29. maj

Ifølge onsdagens aftale skal regeringen senest 29. maj fremlægge en plan for en kontrolleret og gradvis genåbning af sommerhusturismen.

Forud for onsdagens forhandlinger offentliggjorde Statens Serum Institut en rapport, hvor budskabet var, at det var svært at sige, hvilken effekt en åbning af grænserne ville have for smitten i Danmark.

corona-i-sommerhuse-med-jytte_ny_.jpg
Læs også
Jette spørger om coronavirus: Hvor længe sidder smitte på kontaktflader i sommerhuse?
corona-i-sommerhuse-med-jytte_ny_.jpg
Læs også
Jette spørger om coronavirus: Hvor længe sidder smitte på kontaktflader i sommerhuse?

Det lød dog, at der kunne være øget risiko for smitte, når der kommer flere mennesker i ferieområder.

Det argument køber Carlos Villaro Lassen ikke.

- Det virker ekstremt mystisk, for man kan bruge samme argumentation om alt andet, der åbner.

- Hvis du tager i Kongens Have eller Amager Strand i København eller i et storcenter, er der propfyldt med mennesker, mens der på vestkysten vil kunne være flere kilometer mellem hver person på stranden, siger Carlos Villaro Lassen.

Sidste år stod udlændinge - især tyskere - for 13 millioner ud af 21 millioner overnatninger i udlejede sommerhuse i Danmark.

Der er ingen, der booker nu

I marts, april og maj har sommerhusudlejerne mistet tre millioner overnatninger.

For juni, juli og august er der indtil videre booket 4,7 millioner overnatninger af udlændinge, hvilket skal sammenlignes med, at der sidste år var 7,5 millioner udenlandske overnatninger i sommerhuse i samme periode.

mormor-sommerhus.jpg
Læs også
Sommerhussalget er det største i ti år under coronakrisen
mormor-sommerhus.jpg
Læs også
Sommerhussalget er det største i ti år under coronakrisen

- Vi har været fuldstændig tørlagt for bookinger de seneste tre måneder. Heldigvis havde vi bookinger fra før coronaudbruddet, men vi mister 40.000 overnatninger hver dag, som det er ud nu.

- Der er heldigvis flere danskere, som vælger at tage på ferie i sommerhus, men det kan ikke tilnærmelsesvis dække hullet, siger Carlos Villaro Lassen.


Nyhedsoverblik