Skilsmissereform forringer børn og voksnes trivsel

Et år efter ny skilsmissereform har hverken børn eller forældre det bedre. Ventetider er del af forklaring.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hverken børn eller forældre har fået det bedre af en skilsmissereform, som trådte i kraft i 2019. Den skulle skærme børn og sikre enkle forløb for familierne, men det har ikke været tilfældet.

Det viser en rapport fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Konklusionen lyder, at forældre er blevet mere utilfredse med, hvordan myndighederne behandler deres sager om samvær, bopæl og forældremyndighed.

Reformens formål var også at hjælpe familierne til at håndtere samarbejdet og få en bedre hverdag, men det er ikke sket, lyder det i undersøgelsen.

Forældre mindre tilfredse med forløb

Undersøgelsen bygger på spørgeskemadata, som 1515 forældre besvarede før reformen og 1589 forældre besvarede efter reformen.

Ifølge Vives undersøgelse er der flere årsager til, at forældrene er mindre tilfredse efter reformen.

63 procent af forældrene angiver efter reformen, at forløbet har været for langt. Før reformen var det 50 procent.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) kalder det ifølge Politiken "tragisk" og "ikke tilfredsstillende overhovedet".

- Det duer ikke, at vi har et system, hvor børnene kommer mere i klemme. Derfor lægger regeringen også op til at afsætte yderligere et trecifret millionbeløb på den kommende finanslov.

- Det mener vi, at vi er nødt til, siger hun til avisen.

Statsforvaltningen afløst af Familieretshuset

Med til reformen hørte også, at Statsforvaltningen blev afløst af en myndighed kaldet Familieretshuset, der skulle sikre fokus på børnenes tarv.

Men 51 procent af forældrene er "helt uenige" i, at de under forløbet i Familieretshuset har fået et bedre samarbejde. Den andel lå på 41 procent tidligere.

Astrid Krag siger til Politiken, at der siden marts, hvor de seneste data blev indsamlet, er blevet indført to politiske indgreb.

Det ene er en merbevilling på 104 millioner kroner, som udmøntes løbende i 2020.

Den er dog ikke nok til at få Familieretshuset op i omdrejninger, og derfor sidder regeringen klar med flere penge.

Det andet er afskaffelse af tvungen delt bopæl for børn samt afskaffelse af den såkaldte refleksionsperiode inden en skilsmisse.