Sikkerhedsstyrelsen advarer - affyr ikke denne raket

Under tilsyn har Sikkerhedsstyrelsen flere steder fundet en farlig raket. Ved affyring er der risiko for, at personer kan komme til skade.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Op mod nytår har Sikkerhedsstyrelsen været på tilsyn hos forhandlere af fyrværkeri.

Flere steder er der blevet fundet en farlig rakket, som ved en fejl ikke er blevet taget ud af sortimentet.

Raketten hedder Outcast Missilraket og er blandt andet blevet fundet på salgssteder i Aarhus og Viborg, men Sikkerhedsstyrelsen kan ikke afvise, at den også er blevet solgt andre steder i landet.

Sct. Hans fyrværkeri
Læs også
Eksplosiv vækst - konfiskerer tre gange så meget fyrværkeri
Sct. Hans fyrværkeri
Læs også
Eksplosiv vækst - konfiskerer tre gange så meget fyrværkeri

Derfor advarer Sikkerhedsstyrelsen nu mod raketten.

- Det er en fejl, der ikke må ske, at et salgsstoppet stykke fyrværkeri alligevel havner hos forbrugerne. Importøren har trukket varen tilbage fra markedet, men det er alligevel havnet i et af sortimenterne, som er en samlet pakke med forskelligt fyrværkeri. Derfor kan der være forbrugere, som har købt raketten, forklarer kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Lone Brose.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her kan du se varenummer og batchnunmmer på raketten.
Her kan du se varenummer og batchnunmmer på raketten.

Raketten Outcast Missilraket har varenummeret 331.6020 og batchnummeret 201150-18 (parti). Hvis man har købt den, skal den leveres tilbage til forbrugeren eller afleveres på genbrugspladsen som farligt affald.

Risiko for personskade

Sikkerhedsstyrelsen har testet fyrværkeriet i april 2019, hvor konklusionen var, at raketten var farlig for forbrugerne.

Da Sikkerhedsstyrelsen testede raketten, fejlede den på en række sikkerhedskrav. Blandt andet sprængte raketten i for lav højde, der var glødende nedfald og for lang luntebrændtid, hvilket kan gøre skade på de personer, der opholder sig i nærheden.

Fyrværkeri ladegårdsparken
Læs også
Måling:
Et stort flertal af danskerne vil begrænse fyrværkeri til to dage om året
Fyrværkeri ladegårdsparken
Læs også
Måling:
Et stort flertal af danskerne vil begrænse fyrværkeri til to dage om året

Derfor raketten underlagt et salgsstop og skulle trækkes tilbage fra forbrugerne.

- Hvis man som forbruger har købt raketten, skal man ikke affyre den, men levere den tilbage til forhandleren. Importøren vil igen kontakte salgsstederne for at sikre sig, at der ikke er flere af raketterne til salg, og det følger vi selvfølgelig op på. Det vigtige her og nu er, at ingen forbrugere, som måtte have købt raketten, fyrer den af, siger Lone Brose.


Nyhedsoverblik